Travl onsdag for brandvæsenet: Tre brande på tre timer
Et udehus stod i brand på Nykøbingvej ud på eftermiddagen. Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Tre brande tre forskellige steder på Lolland og Falster gav det lokale brandvæsen en travl onsdag.
Der var heldigvis tale om tre mindre brande, da Lolland-Falsters Brandvæsen onsdag eftermiddag og aften modtog tre meldinger om brand inden for godt tre timer.
En brand i et udhus på Nykøbingvej mellem Stubbekøbing og Nykøbing blev få timer efter "erstattet" af en brand i en skorsten Sakskøbing, inden en bilbrand ved Kohaven i Nykøbing omkring 18.30 fik antallet af brande op på tre.
Indsatslederen fra Nykøbing-afdelingen Ruben Salqvist var til stede ved to af brandene.
- Det er da blevet en travl dag, men der var dog ikke tale om de store problemer. Ved den første brand var det et udhus, der brændte, men det blev begrænset der til og nåede ikke at sprede sig. Så der var ingen personskade, kun materiel skade
- I Kohaven var der tale om en bil i brand. Den holdt ved parkeringspladsen ind til skoven. Politiet søger efter ejer nu via nummerpladen, men vi kunne køre igen ved 19-tiden, fortæller indsatslederen.
Skorstensbrand
Ved branden i Sakskøbing omkring kl. 17 var der tale om brand i en skorsten, fortæller indsatsleder Patrick Nielsen.
- Det var en ganske almindelig skorstensbrand. Men det særlige ved denne her brand var, at det var nogle forbikørende, der opdagede branden. Huset ligger lidt udenfor hovedvejen ved en grusvej, så de ringede og meldte branden og tog så fat i ejerne i huset, så de kunne komme ud i tide.
- Det er sjældent, at vi oplever, at forbikørende stopper op og tager kontakt efterfølgende, lyder det ffra Patrick Nielsen
Selv branden blev klaret forholdsvis nemt. Brandvæsenet brugte en stigevogn og rensede derefter skorstenen.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker