Tre alarmer sendte brandvæsen til hver sin ende af Lolland-Falster samtidig

Ofte - og heldigvis, kan man sige - kan en brandalarm også bare gå af grundet baconstegeri eller konstruktionsarbejde. Foto: Lolland-Falster Brandvæsen

Tre alarmer gik af på cirka samme tidspunkt på Lolland-Falster.

Offentliggjort Sidst opdateret

Både Guldbosund, Gundslevholm Idrætsefterskole og børnehaven Skovtrolden havde torsdag brandalarmer, som alarmerede brandvæsenet på cirka samme tidspunkt.

Det sendte brandfolk til hver sin ende af Lolland-Falster - blot for at finde ud af, der egentlig ikke var tale om brande på nogen af lokationerne.

En var af ukendt årsag, mens bacon-stegeri i børnehaven havde skylden. På Gundslevholm var der tale om håndværkere, som arbejdede med maskiner, men det var altså også en falsk alarm.

En hyppig årsag til, at brandalarmer går af er nemlig, at der bliver arbejdet med maskineri indendørs, som kan støve eller forstyrre alarmen på anden vis.