Tre er dømt i sag om 25 indbrud og vold

Foto: Anders Knudsen

Tre unge mænd har nu fået deres dom for en stribe af indbrud og tyverier, der i august og september fandt sted i Nykøbing og omegn.

Offentliggjort Sidst opdateret

Artiklen er anonymiseret 17. marts 2026.

Torsdag eftermiddag afsluttede Retten i Nykøbingen to dages sag mod de unge mænd.

23-årige tiltalte fik et år og tre måneders fængsel for 25 indbrud og grov vold under et af indbruddene. Han modtog dommen.

Det samme gjorde den 19-årige tiltalte, der fik otte måneders fængsel for sin deltagelse i ti indbrud.

Begge sidder i varetægt, og det skal de fortsat gøre, bestemte retten.

Den tredje mand, den 18-årige tiltalte, blev dømt for at have været med i syv af indbruddene.

Han fik ni måneders fængsel, fordi han havde en reststraf fra tidligere.

Den dømte er ikke varetægtsfængslet, og han ankede på stedet sin dom til Østre Landsret. Det gjorde han, fordi han vil have sin straf sat ned.

De tre har under sagen for det meste erkendt, at de alene eller parvis gennemført ialt 25 indbrud.

I begyndelsen gik det ud over lokale uddannelsessteder, men ret hurtigt begyndte de tre at bryde ind i villaer og huse både i og udenfor Nykøbing.

De tre stjal især bærbare pc’er, men de tog også andre former for elektronik samt smykker, ure og penge. Ialt stjal de værdier for cirka 650.000 kroner.

Størst udbytte fik de i villaer på Pandebjergvej. Her blev der stjålet for cirka 280.000 kroner. I et hus på Nørrevænget blev der stjålet for 92.000 kroner.

Efter godt en måned med indbrud gik det galt for de tre 19. september.

To af de tre, dømte, brød efter forsøg to steder ind i et hus på Colbjørnsensvej. Oppe på husets førstesal blev de overrasket af husets ejer, som kom hjem.

På toppen af trappen sprøjtede den dømte peberspray i hovedet på manden og skubbede til ham. Manden faldt ned af trappen og slog sit hoved mod en radiator.

De to tyve undløb fra stedet, men alle tre blev ret hurtigt derefter anholdt.

Oprindeligt var de to, der brød ind på Colbjørnsensvej, tiltalt for røveri i forening, men det blev de ikke dømt for.

Retten dømte i stedet den dømte for grov vold under indbruddet i huset.