Tredobling af flygtninge i Guldborgsund
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Presset fra flygtningestrømmene fra særligt Syrien og Somalia mærkes nu også massivt i Guldborgsund Kommune.
En kvote på 56 flygtninge i 2014 til Guldborgsund Kommune blev til 102. Familiesammenføringer sendte antallet op på 150.
- Det pres, vi mærker, betyder, at vi ikke ved, hvad der sker i morgen, siger Niels Bach Petersen, leder på Sprog- og Integrationscentret i Nykøbing.
Han oplyser, at det i juli og august begyndte at stå klart, at tallene fra Udlændingestyrelsen måtte opjusteres.
Derfor er arbejdspresset til at mærke på centret, hvor det har været nødvendigt at sondre mellem opgaverne. Der er en grundlæggende indsats, som bare skal gøres. Det omhandler i første omgang boliger, hvilket man er lykkedes godt med. En indsats, som viceborgmester René Christensen (DF) nikker anerkendende til og roser.
Andre presserende opgaver er yderligere etablering af de nytilkomne, som skal registreres i de forskellige offentlige systemer.
Til andre opgaver har Sprog- og Integrationscentret spurgt Flerkulturelt Center om bistand. Det drejer sig om hjælp til flygtningene med at søge familiesammenføring. Det har centret sagt ja til.
I Guldborgsund Kommune er man opsat på, at den store gruppe flygtninge, som man nu huser, skal blive en god historie.
Læs mere om planerne for Guldborgsund Kommunes flygtninge og økonomien i det i tirsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde