Triatlon satte deltager-rekord

Foto: Ingrid Riis

BILLEDSERIE: Knuthenborg Safari Triatlon er blevet et sikkert hit for familier med lyst til sport.

Offentliggjort Sidst opdateret

At arrangere en triatlonstart fra den nye sandstrand i Bandholm er ikke nødvendigvis den nemmeste opgave i verden, for deltagerne skal langt ud i vandet for at kunne svømme. Men det gik alligevel ganske fremragende for Running 26 Event, der for tredje gang stod bag Knuthenborg Safari Triatlon.

Løbet havde 720 deltagere fordelt på tre triatlondiscipliner om søndagen og lørdagens store familiestafet, hvor 60 hold deltog.

Mange overnattede i telt eller campingvogn inde i safariparken, hvor der var fællesspisning lørdag aften og morgenmad om søndagen.

For Running 26 Event er det vigtigt, at triatlonen i og omkring Knuthenborg er for hele familien.

- Her kan man godt lade dråbehjelmen og specialcyklen blive hjemme, og i stedet for komme på pendlercyklen, siger Kenneth Munk fra Running 26 Event.

Triatlon er nemlig en sportsgren, som børn og voksne kan dyrke i fællesskab.

- Det er en rigtig sund motionsform, fordi de tre forskellige discipliner belaster kroppen alsidigt, og dermed giver den bedste træning, forklarer Kenneth Munk.

Da man i 2014 for første gang arrangerede triatlon på Nordlolland, var der en masse udfordringer, men Running 26 Event har fået god hjælp af Guldborgsund Triathlonklub. Den stiller blandt andet med hjælpere og som flagpost.

Sådan en hjælp er uvurderlig, ikke mindst inde i safariparken, hvor det kræver lidt ekstra at køre mellem dyrene og skulle over de store dyreriste.

- Men det er også med til at gøre løbet ekstra interessant, når man kan bevæge sig rundt mellem kameler og vandbøfler, siger Kenneth Munk.
Noah Borgen Morell var hurtigst blandt de yngste deltagere, mens Jakob Sørensen var først i mål for de 12 til 15-årige.

På sprintdistancen deltog 200 mænd og kvinder og Kasper Rhinstrøm-Schmidt kom først gennem disciplinerne, mens Jeppe Juhl slog de 132 andre på den olympiske distance. Ingen kom til skade i løbet af dagene.

Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis