Trods rygeforbud: Der pulses løs på barer og restauranter
Foto: Jens Dresling. Polfoto
Jens Dresling/POLFOTO/arkiv
Der pulses igennem i nattelivet og tykke tåger af røg hænger i luften på restauranter og barer. Bartendere, kokke og tjenere er mest udsatte for passiv rygning på jobbet.
Det viser en aktindsigt som Fagbladet FOA har fået hos Arbejdstilsynet.
Sidste år uddelte Arbejdstilsynet sammenlagt 443 påbud og strakspåbud til arbejdspladser, fordi rygeloven ikke blev overholdt. Og restauranter og barer er den branche, der overtræder den ti år gamle rygelov mest.
Hele 132 gange løftede Arbejdstilsynet fingeren og uddelte påbud til branchen. Det svarer til, at næsten én ud af ti besøgte virksomheder overtrådte rygeloven inden for dén branche.
Det er bekymrende men ikke overraskende mener Palle Larsen, der er arbejdsmiljøkonsulent i 3F.
- Det er et problem for vores medlemmer, der ikke kan fjerne sig fra røgen, fordi de jo er på arbejde. Ingen skal udsættes for passiv rygning, som er ligeså skadeligt som selve det at ryge, siger Palle Larsen til Fagbladet 3F.
På den røgfulde andenplads følger branchegruppen "opførelse og nedrivning af byggeri", hvor en anden stor gruppe af 3F'ere arbejder - nemlig tømrere og murere.
50 påbud fik branchegruppen fra Arbejdstilsynet i løbet af sidste år. På de følgende pladser kommer branchegrupperne "butikker" og "kontorer", mens "metal og maskiner" indtager femtepladsen med 21 påbud.
Læs om vores egen sag her på Lolland-Falster med værtshuset Munkstuen, der tabte sin sag i landsretten HER.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker