Truckere på travbanen

Der var meldt 207 trucks til fra hele landet. Sent på aftenen blev de flotteste trucks kåret i en konkurrence. Foto: Claus Hansen

BILLEDSERIE: Guldborgsund kræmmermarked og truckershow varede hele weekenden.

Offentliggjort Sidst opdateret

Vejene mod Nykøbing var fredag fyldt med store lastbiler eller såkaldte trucks. Normalt kører chaufførerne ud med varer, men denne weekend var de forsamlet for at vise sig frem.

De 207 tilmeldte trucks til Guldborgsund kræmmermarked og truckershow havde fået en ekstra omgang knofedt. Først skulle de vises frem for publikum, og til sidst i weekendens show skulle de flotteste og mest pimpede vogne findes.

Festlighederne startede fredag aften med strip i det store telt opstillet midt inde på travbanen, og festlighederne fortsatte lørdag aften med musik fra den folkekære duo Sussi og Leo.

Mellem de store lastbiler var der også gjort plads til et kræmmermarked, hvor folk kunne gøre en god handel. For børn og barnlige sjæle var der forlystelser at tage fat på fra både Ankers Tivoli og Kim Larsens Tivoli.

En del veteranbiler var også at finde på pladsen, blandt andet de meget små BMW Isetta, der var en fast kending på vejene i 1960'erne.

En gruppe svenskere havde taget turen til Falster for at fremvise deres små, fjernstyrede legetøjslastbiler.msp

Den legendariske duo Sussi og Leo mødte op i god tid inden deres koncert på travbanen lørdag aften. Foto: Claus Hansen
Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til. Truckerfestivalen fik selskab af et stort kræmmermarked på travbanen. Foto: Claus Hansen
Kim Larsens Tivoli var på pletten på travbanen med spilleboder og radiobiler og andre forlystelser. Foto: Claus Hansen
Entusiasterne fra foreningen RC Skåne Last var taget helt fra Malmø for at vise deres fjernstyrede minilastbiler. Foto: Claus Hansen
De store trucks fik selskab af veteranbiler. Nogle af dem var BMW's klassiske trehjulede Isetta biler, der blev produceret i årene fra 1955 til 1962. Foto: Claus Hansen
Foto: Claus Hansen
Foto: Claus Hansen
Foto: Claus Hansen
Foto: Claus Hansen