TSØ-lazaret fik problemer: Den gik ikke længere
Team Sydhavsøerne tabte for første gang i denne sæson. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Med kun fire bagspillere blev det for vanskeligt at slå det jyske tophold.
MARIBO: Team Sydhavsøerne er ikke længere ubesejret i håndboldens 1. division. Efter to sejre og en uafgjort i de tre første kampe var jyske Grindsted en for stor mundfuld hjemme i Lollands Bank Arena.
Det var også et stærkt svækket mandskab, som hjemmeholdet kunne fremvise, da det hurtigt stod klart, at hverken Alexander Nielsen eller Kristian Lund Vukman var i stand til at spille opgøret.
Dermed havde Team Sydhavsøerne kun fire bagspillere, deriblandt ingen venstrehåndede, og det blev i længden for lidt og for få ressourcer til at true Grindsted, der er kommet godt fra land i sæsonen med lutter sejre.
Team Sydhavsøerne kom foran 7-5, men løb så ind i en gevaldig scoringspause på 11 minutter, hvor Grindsted for alvor fik fat.
I den periode brændte værterne også to straffekast på Christan Wetche i gæsternes mål, og med fem mål i træk til Grindsted var kampen vendt rundt.
Det initiativ bevarede Grindsted halvlegen ud og kunne gå til pause foran med 13-10.
Efter pausen var billedet det samme. Team Sydhavsøerne forsøgte, men kunne ikke komme igennem Grindsted-forsvaret, der tog pynten fra de sparsomme skytter, som hjemmeholdet diskede op med, og så var det en smal sag for gæsterne at lave de nødvendige scoringer i den modsatte ende, der gav dem en klar sejr på 29-22 og konsolidering af den øjeblikkelige førsteplads i 1. division.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned