Tunnelfabrik i Rødbyhavn i spil til Kattegatforbindelse
Tunnelelementfabrikken - her i den seneste grafiske fremstilling - kan måske genbruges til støbningen af elementer til en Kattegatforbindelse. Foto: Femern A/S
Femern A/S
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er klar med et hovedkommissorium for en forundersøgelse.
RØDBYHAVN Den tunnelelementfabrik øst for Rødbyhavn, der skal fremstille elementerne til den kommende faste Femern Bælt-forbindelse, er nu også mere formelt i spil i forhold til en eventuelt kommende Kattegatforbindelse.
Det fremgår af det hovedkommissorium til en forundersøgelse af Kattegatforbindelsen, som netop er forelagt Folketingets transportudvalg.
Det fremgår af kommissoriet, at der skal "gennemføres en vurdering af muligheden for at genanvende den kommende tunnelelementfabrik i Rødbyhavn til at fremstille elementer til en fast Kattegatforbindelse udført som hel eller delvis sænketunnel, når produktionen af elementer til Femern Bælt-forbindelsen er afsluttet".
- Dermed er der mulighed for, at den store arbejdsplads ved Rødbyhavn får flere år at fungere i, konstaterer formanden for transportudvalget, Lennart Damsbo-Andersen (S).
Regeringen og Dansk Folkeparti blev under budgetforhandlingerne for 2019 enige om at afsætte 60 millioner kroner til forundersøgelsen. Den skal blandt andet se på linjeføring og tekniske løsninger. For genbruget af fabrikken i Rødbyhavn skal undersøgelsen afdække juridiske, økonomiske og miljømæssige forhold.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde