Tusindvis af syge danskere i omstridt forløb får ingen hjælp

Mere end 2.000 syge borgere i de omstridte ressourceforløb bliver ladt i stikken af kommunerne. Udover en økonomiske ydelse, får de ingen hjælp. 2.790 udsatte ledige.

Så mange har været i et ressourceforløb i mindst et år uden at få hjælp fra kommunen til at komme tættere på arbejdsmarkeder det seneste år. Det skriver Avisen.dk.

Det er lidt over hver femte af alle dem, der har været mere end et år i et ressourceforløb, som er en individuel indsats til de mennesker, der står længst væk fra arbejdsmarkedet, men som ikke er tilkendt førtidspension. Forløbet skal afklare, om de på en eller måde er klar til et job, eller skal tildeles en førtidspension. Det varer fra et til fem år.

I fire kommuner står det så slemt til, at over halvdelen af dem, der er i et ressourceforløb, hverken har deltaget i en aktiv indsats eller haft en mentor.

Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har givet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Det kalder på forandringer, fastslår socialdemokraternes beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen, der tilbage i 2013 var med til at indføre ressourceforløbene med førtidspensionsreformen.

- Det er rigtig, rigtig skidt, for når vi lavede de ressourceforløb dengang, var det for at give alle de her mennesker en chance. Vi er nødt til at forholde os til, at ressourceforløbene ikke virker ret mange steder, siger han til Avisen.dk.

Lige nu er 20.824 mennesker i gang med et ressourceforløb, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Men kommunerne er ikke underlagt noget krav om, hvornår borgere i ressourceforløb skal have deltaget i en aktiv indsats. Og tallene fra STAR afslører da også store kommunale forskelle.

I både Randers og Silkeborg er der ingen på ressourceforløb, som ikke får hjælp. Anderledes forholder det sig i Guldborgsund.

Her har 66 procent af dem, der har været i et ressourceforløb i mindst et år, hverken deltaget i aktiv beskæftigelsesrettet indsats eller talt med en mentor.

Men tallene kan være misvisende, mener René Christensen, der er viceborgmester og formand for Arbejdsmarkedsudvalg i Guldborgsund Kommune og sidder i Folketinget for Dansk Folkeparti.
- Hvis vi for eksempel har nogle, der er i et alkoholforløb i Center for Afhængighed, så står de ikke som i aktive forløb i Jobcenteret, for så er de under Handicap- og Psykiatriudvalget. Det gør jo, at det er ærgerligt, at de tal de kommer frem på den måde, siger René Christensen til Avisen.dk.

Ser man alene på kommunens resultater i forhold til ledighed, ligger den over landsgennemsnittet, påpeger han.

- Man kan ikke være en af de bedste kommuner til at få folk i job, hvis man ingenting gør. Hvis det er rigtigt, er det da i hvert fald interessant, og noget man skal reflektere over. Men jeg er nu sikker på, at det ikke er det, der sker, siger René Christensen.

Foruden de ledige i ressourceforløb, er der også "en større gruppe borgere på tværs af ydelser i beskæftigelsessystemet", som ikke har modtaget en aktiv indsats eller mentorstøtte, meddeler beskæftigelsesministeren i svaret til Beskæftigelsesudvalget.

Og det vil beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) ikke acceptere. Det er ifølge ham "stærkt bekymrende", at så mange går passive rundt på offentlig forsørgelse.

Derfor har Troels Lund Poulsen (V) nu indkaldt formandskabet for Kommunernes Landsforening (KL) for at drøfte problemerne i beskæftigelsessystemet. Derudover holder han møder med fem kommuner om den manglende indsats i kontanthjælpssystemet.
Ressourceforløbene bliver gået efter i sømmene under evalueringen af fleksjob- og førtidspensionsreformen. Den er igangsat og forventes at være helt afsluttet i februar, hvorefter de politiske forhandlinger indledes.