Julemanden var tydeligvis ikke helt tryg, da han i fredags bevægede sig op ad Brandmuseets lange stige for at tænde Nykøbings juletræ på Torvet.
- I må love, at i griber mig, hvis jeg falder ned, lød det fra den smårystende julemand, der på klokkeslettet 19.05 fik tændt træet og den indre bys øvrige julebelysning.
Og heldigvis for det, for tusinder af mennesker i alle aldre fulgte seancen, der faktisk allerede blev indledt i eftermiddagstimerne.
Cityforeningen med eventmanager Christa Månsson, FT-Gruppen, og en række studerende fra Leisure Management-studiet i spidsen, havde stablet et flot opvarmnings-arrangement på benene, der bød på et telt med børneunderholdning, som blandt andet ansigtsmaling, julehistorier og pyntning af juletræ.
På Torvets scene kunne de mindste opleve deres helte fra DR, Lillenørderne Jeppe og Maria, mens de lidt større kunne gå til rapkoncert i Teaterfoyeren med Djäms Braun. Anderledes smukke toner leverede koret Voci Fluenti, der også kiggede ind i forretninger for at synge. Meget stemningsfuldt.
Annonce
Og selvfølgelig blev selve tændingen indledt tre kvarter før - som det plejer - med optog med Julemanden, nisser og Brandmuseets smukke brandbiler samt selvfølgelig Nykøbing Falster Gardens Nissebanden, der viste nye sider af sig selv og udover hornmusik også gav et stompnummer med koste, spande og thekander...
At Cityforeningens forretninger så samtidig havde inviteret til Late Night med åbent til kl. 22 og ikke mindst et gigantisk udvalg af attraktive tilbud, var naturligvis også en af årsagerne til den store tilstrømning.
- Det er en helt fantastisk aften. Sjældent har der været så mange mennesker til en jule-Late Night. Og hos flere af mine kolleger har jeg hørt navnet omsætningsrekord, lød det fra Cityforeningens formand, Henrik Petersen, Matas Østergågade, da Ugeavisen mødte ham ved 20-tiden.
- Det lover godt for julehandelen generelt, konstaterede han.
Seneste artikler
Samarbejdet er ophørt: Valsemøllen er ikke trygge ved Danish Agro
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt