"TV 2 på Tour" kommer igen forbi Marielyst
Arkivfoto Foto: Jesper Henriksen
Jesper Henriksen
Det populære cykelprogram "TV 2 på Tour" kommer til næste år forbi Marielyst.
Cykelprogrammet "TV 2 på Tour" kommer til Marielyst den 20. og 21. juli til næste år. "TV 2 på Tour" fungerer som en forlængelse af TV 2s populære Tour de France-dækning, og den byder bl.a. på cykelløb for både børn og voksne, aktiviteter for hele familien og Tour de France på storskærm.
Til næste år vil der, som noget nyt, blive sendt direkte fra TV 2s nye mobile Tour de France-studie.
- Vi har i flere år haft byerne med live i vores Tour-udsendelser, men nu rykker vi selve Tour de France-studiet ud i sommerlandet og sender det hele derfra. Det gør vi for at rykke endnu tættere på danskerne, fordi vi gerne vil give dem gode oplevelser både på tv og ude i virkeligheden - i alle hjørner af landet. Og fordi vi ved, at det giver Tour-udsendelserne en helt særlig puls, at de produceres ude blandt de danske cykelfans, foræller John Jäger, der er chefredaktør på TV 2 SPORT i en pressemeddelelse.
Du kan læse mere om hvad Guldborgsund Kommune betalt i støtte til programmet i år her: Kritik af reklame i “TV2 på Tour”
Marielyst vil være den næstsidste by på touren, der tæller ni byer. Programmet ser således ud: "TV 2 på Tour" starter i Aarhus 2-3. juli og slutter i København 22-24. juli. Undervejs kommer eventen forbi Øster Hurup (4-5. juli), Harboøre (6-7. juli), Juelsminde (10-11. juli), Give (12-13. juli), Varde (16-17. juli), Bogense (18-19. juli) og Marielyst (20-21. juli).
- "TV 2 på Tour" vokser år for år, og er efterhånden blevet én af vores helt store events. Jeg er sikker på, at vi kan samle endnu flere danskere, når vi nu rykker Tour-studiet med ud blandt de mange cykelentusiaster, der hvert år kigger forbi til cykelløb, underholdning, inspiration og sommerhygge - og når vi samtidig også kommer forbi Danmarks to største byer på ruten. "TV 2 på Tour" er blevet en fast og vigtig del af TV 2s aktiviteter omkring Tour de France, og vi mærker en stigende interesse for eventen både fra byerne og fra vores kommercielle partnere, siger Jacob Fischer-Nielsen, der er chef for TV 2 Kommercielle Partnerskaber i en pressemeddelelse.
De kommercielle partnere tæller blandet andet detailkæden KIWI, DGI og Børneulykkesfonden.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker