Det kom som lidt af et chok for mange, da Katrine Bondes dansepartner Claes Bang i weekenden besluttede at trække sig fra TV2-danseshowet Vild med dans.
En af de første, der fik besked, var TV2s underholdningschef Gitte Madsen. Hun fortæller til bt.dk, at hun ikke forsøgte at overtale den danseangste skuespiller til at blive i showet.
- Claes Bang har vurderet, at det var umuligt for ham at fortsætte, og så kan jeg jo mene nok så meget, at han skal fortsætte, uden at det hjælper på noget. Jeg vil ikke forsøge at overtale ham, for man skal ikke tvinges til underholdning, siger underholdningschefen.
Udover at tv-seerne nu må undvære Nykøbing-pigen Katrine Bonde og Claes Bang i de resterende runder, får episoden ikke nogen konsekvenser for Vild med dans.
Showet fortsætter som planlagt på fredag, hvor et af de tilbageværende par stemmes ud. Først den 25. oktober - i uge 43 - bliver der ikke stemt nogen par ud, oplyser TV2.
Uge 43 er nemlig "Knæk cancer"-uge på TV2, og temaet kommer også til at involvere Vild med dans, der denne aften bliver et ekstra stort show.
- Der kommer til at ske så mange andre spændende ting i netop det show, at det vil være det helt rigtige tidspunkt at gøre det på, siger Gitte Madsen til TV2s Vild med dans-site.
Hun fortæller også, at man har overvejet alle løsningsmuligheder i arbejdet på at bringe showet videre - heriblandt at finde en ny partner til Katrine Bonde. Men ingen af scenarierne er blevet valgt.
Sidste år måtte man i al hast finde en ny kendis-partner til Mie Moltke, da skuespilleren Thomas Bo Larsen pådrog sig en knæskade, men den løsning var ikke optimal, forklarer hun til vmd.tv2.dk:
- Det er svært at indhente deltagere, som har været i gang med træning i fem-seks uger, og som seerne allerede har taget til sig og så småt lært at kende.
Husk at du kan læse meget mere om Vild med dans på vores Vild med dans-site - KLIK HER
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde