Tysk fra 4. klasse
Foto: Polfoto, arkivfoto
POLFOTO, arkiv
Lollands folkeskoleelever skal starte på fremmedsproget et år tidligere
Fra det kommende skoleår skal eleverne i Lolland Kommunes folkeskoler til at lære tysk fra 4. klasse. I dag starter undervisningen ellers først i 5. klasse.
Ønsket om at rykke tysk-undervisningen frem er en del af den politiske aftale for denne byrådsperiode. I aftalen står, at ”mulighederne for at tilbyde tysk fra 3. klasse skal undersøges.”
Politikerne i børne- og skoleudvalget har netop haft sagen på dagsordenen og besluttet at eleverne nu skal lære tysk fra 4.:
- Det vil være for udfordrende for skolerne at starte med tysk i 3. klasse, da der så skal ansættes tysklærere specifikt til indskolingen, begrunder formanden for udvalget, Tom Larsen (V).
- Men det er vigtigt at komme i gang med faget. Børn vil gerne i den tidlige alder lære tysk, mens nogen i 7. klasse allerede har taget afstand fra sproget, tilføjer Tom Larsen.
I forbindelse med folkeskolereformen blev tysk rykket fra 7. klasse til 5. klassetrin.
Ved at tilbyde tysk fra 4. klassetrin får eleverne tysk på hele mellemtrinnet, men et af de øvrige faglige fag eller understøttende undervisning skal nedprioriteres, da tysk ikke har et vejledende timetal på 4. klassetrin. Kommunens skolesektor og skolelederne skal nu planlægge, hvordan det skal foregå.
Hvordan forslaget bliver modtaget af forældrene, kan du læse mere om i onsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned