De mange millioner som nogle af landets fattigste kommuner var stillet i udsigt med en ny udligningsordning, viser sig nu i stedet at koste penge. Lolland Kommune er blandt dem, der bliver hårdest ramt: Da regeringen og Enhedslisten i maj havde indgået aftalen om den nye økonomiske udligning mellem kommunerne, hed det sig at Lolland ville få ekstra knapt 48 millioner kroner. Nu viser det sig at kommunen i stedet står til at miste godt otte millioner kroner i forhold til den gamle udligningsordning.
Det har fået borgmester Stig Vestergaard til at stoppe op i den budgetlægning, man ellers var kommet langt med i kommunen.
- Det er vi nødt til, siger Stig Vestergaard, der mener de kolde tal står i skærende modsætning til de politiske udmeldinger, der kom efter indgåelsen af aftalen om den nye udligningsordning.
- Man giver med den ene hånd og tager med den anden, supplerer borgmester John Brædder Guldborgsund Kommune.
I Lolland slår man nu på stortromme for at gøre opmærksom på problemerne: Og de første landspolitikere har reageret.
- Jeg er dybt rystet, siger Henrik Høegh, Venstre. Han vil arbejde for at få økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager i samråd om sagen.
- Det virker helt skørt, lyder reaktionen fra Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokraterne. Han bakkes op af partiets kommunalpolitiske ordfører Simon Kollerup, der også vil tage sagen op.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde