Udsat for hærværk igen: - Aldrig oplevet det så voldsomt før
En sten var blandt andet kastet gennem glaspladen. Men det er ikke første gang, der bliver bedrevet hærværk mod All-Padels baner i Nakskov. PrivatfotoPrivatfoto
Padel-banerne i Nakskov har haft et dyrt første år. Nu er glasplade for 32.000 blevet smadret - sammen med bat og bolde.
NAKSKOV: - Det er et stort problem, at vi ikke kan have baner, der passer sig selv.
Sådan lyder det fra indehaveren af All-Padel's baner i Nakskov, Anna Höskuldsson.
Siden 2022 har det nemlig været muligt, at man nemt og gnidningsfrit kan booke og spille på padel-banerne gennem appen Matchi. Det leder til større anvendelighed. Men også mere risiko, viser det sig.
- Der er blevet kastet en sten gennem en glasplade på to gange tre meter. Jeg har ikke prøvet så voldsomt hærværk før, siger Anna Höskuldsson, der også har padelbaner i Skælskør.
Annonce
Stenen, der endte med at koste 32.000. PrivatfotoPrivatfoto
Hjælp hinanden
Banerne har altid bat og bolde, man kan låne. Men siden åbningen er der blevet stjålet eller ødelagt over 30 bat, hvorfor Anna Höskuldsson ikke ser mulighed for at fortsætte med at have bats og bolde så let tilgængelige, som de er nu.
Ikke ligefrem en indbydende bane at spille på, efter nogle vandaler og bøller har været på spil. PrivatfotoPrivatfoto
- De har ligget i plastickasser i hver bane. Hver gang jeg har lagt bolde og bats ind, så bliver de stjålet eller ødelagt, så vi må finde en ny løsning, siger hun.
Glaspladen bliver heller ikke billig at udskifte. 32.000 knaster skal der nemlig hostes op med for at få en ny påsat.
- Jeg synes, vi skal passe bedre på tingene og hjælpe hinanden, så der ikke sker de her ting. Det er sket rigtigt mange gange, og det kan jo ikke være rigtigt. Det er en service, der bliver ødelagt af nogen, der ikke opfører sig ordentligt, siger Anna Höskuldsson.
Det er sket rigtigt mange gange, og det kan jo ikke være rigtigt.
Anna Höskuldsson, indehaver
Da først vandalerne havde knust ruden, kunne de let smadre indholdet af kassen med bats og bolde. PrivatfotoPrivatfoto
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker