Udvalg beder om flere penge
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Social- og psykiatriudvalget har søgt byrådet om en tillægsbevilling på 20 millioner kroner.
Det har knebet gevaldigt med at få budget til at hænge sammen på social- og psykiatriområdet i Lolland Kommune i år.
Tidligere på året vedtog social- og psykiatriudvalget millionstore besparelser for de kommende år. De besparelser kommer dog ikke til at kunne mærkes i årets budget, hvor der ser ud til at mangle i underkanten af 20 millioner kroner.
Hullet i budgettet skal lappes med en tillægsbevilling på 19,464 millioner kroner, som udvalget har søgt byrådet om.
- Den håber jeg, vi får. Vi har ikke andre muligheder, siger udvalgsformand Gert Mortensen (S).
Formanden håber, at de store besparelser, som træder i kraft næste år, vil fjerne behovet for igen at bede om flere penge i 2016.
- Vi kan ikke gøre det her år efter år, for så er der til sidst ikke nogen penge tilbage, understreger Gert Mortensen.
Det store minus på social- og psykiatriudvalget skyldes et større behov for ydelser på området, mener Gert Mortensen.
- Det siger meget om vores sociale situation på Lolland. Vi har store udfordringer, forklarer han.
Forvaltningen er i fuld gang med at føre de kommende besparelser på social- og psykiatriområdet ud i livet.
Blandt besparelserne er en lukning af det beskyttede værksted Åvænget i Maribo, afskaffelse af døgnbehandling på misbrugsområdet og en besparelse på aktivitets- og samværstilbud til udviklingshæmmede, så man fremover kun har deltidstilbud.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde