Kommunen bør tage en pause i sin spildevandsplanlægning.
Det mener et flertal i det afgående udvalg for teknik og miljø i Guldborgsund Kommune.
Derfor stemte et flertal i udvalget på sit møde lige før jul for at anbefale, at man udsætter en revision af kommunens spildevandsplan for årene 2014-2020. Flertallet var snævert. For en pause stemte fire fra “blå blok”, nemlig udvalgsformand Arne Graae Jensen og Anne Svendsen (begge V), Bent Jørgensen (C) og Lars Holse (O).
Imod var tre fra “rød blok”, nemlig Henning Kamper og Niels Henriksen (begge A) samt Lene Hatt (F).
Arne Graae Jensen har tidligere sagt, at man burde vente med revisionen af spildevandsplanen, til statens vandplaner er endeligt på plads, og det argument brugte han igen på mødet forleden.
Statens vandplaner, som kommunen skal kommentere, kommer først en gang i 2014.
Arne Graae Jensen skrev også til udvalget, at der er politisk ønske om at nedsætte tempoet i udbygningen af kloaknettet.
- Men det ønske er ikke slået igennem i planen, som skal være færdig i 2020, skrev Arne Graae Jensen også til udvalget.
Overfor Folketidende uddyber han, hvad han mener med sidstnævnte.
- Jeg synes, at Guldborgsund Forsyning (der står for kloakeringen, red.) kører for hurtigt frem. Det irriterer folk, der i forvejen ikke jubler over kloakeringen, siger Arne Graae Jensen.
Han stiller derfor spørgsmålstegn ved den tidsplan, der ligger nu.
- Man vil kloakere en masse ejendomme i 2014, gå ned på lavt blus og derefter op igen i 2020. Det bør fordeles noget bedre, siger Arne Graae Jensen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde