- Jeg håber, at der er nogen i cykel- eller campingbranchen, der kan se den gode idé, og som vil investere i projektet, siger opfinder af cykelcamperen.
Birgitta AndersenBirgittaAndersen
OffentliggjortSidst opdateret
Mads Johansen fra Nørreballe fik en god idé: Han har udviklet en campingvogn til cyklister. Den er 1,3 meter lang, når den er slået sammen, vejer 45 kilo, og så kan den spændes på en helt almindelig cykel.
- Vi har testet den, og den vejer nogenlunde det samme som at køre med et barn i en cykelanhænger. Sidevind er ikke noget problem. Men i stærk modvind har man jo altid et problem, og så er det gode, at man kan stå af, gå ind i sin cykelcamper og få sig en kop kaffe, griner Mads.
For når camperen er slået ud - hvilket den kan blive på under to minutter - er den 2,8 meter lang. Der er bløde siddepladser i den, og de kan forvandles til en dejlig to meter lang seng.
- Jeg har altid været meget på cykelferie og camping med mine forældre. Og når man ligger i telt, er det så fugtigt og lugter dårligt. Med cykelcamperen kan man også tage sin hovedpude og dyne med.
Læs mere om Mads Johansens gode idé, som importørerne allerede nu står i kø til, i mandagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde