V ønsker færgeleje og 2+2-vej
Tæt trafik på rute E55. Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Claus Hansen/arkiv
Venstre prioriterer fremskudt færgeleje og stor opgradering af E55 i infrastrukturudspil.
LOLLAND-FALSTER I den socialdemokratiske regerings udspil til en infrastrukturplan er der lagt op til en beskeden 50 millioner kroners-opgradering af E55 mellem Nykøbing og motorvejen med ombygning af nogle vejkryds.
Men nu har Venstre præsenteret sit infrastrukturudspil, og her er der lagt op til en større opgradering af vejen. Partiet vil således bruge 500 millioner kroner på at udvide E55 til en 2+2-vej.
Også Rute 9 mellem Maribo og Svendborg er med i udspillet. Ligesom regeringen vil Venstre også lave en omfartsvej ved Nørreballe og afsætter 300 millioner til formålet og derudover 500 millioner til en opgradering på Tåsinge.
Endelig vil Venstre have bygget et fremskudt færgeleje ved Tårs. Det projekt skal finansieres af Sund & Bælt, mener Venstre.
Udspillet glæder Lollands 1. viceborgmester, Henrik Høegh (V).
- Det er hele pakken, men det er ikke kommet af sig selv. Vi har ikke i øjeblikket et medlem i Venstres folketingsgruppe, men vi har været der og har arbejdet for det, siger han og glæder sig ikke mindst over meldingen om færgelejet.
- Det er første gang, det står så tydeligt, at det skal finansieres af Sund & Bælt, der jo ejer de to havne, påpeger han.
Læs mere i Folketidendes papiravis tirsdag.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker