Vaccination uden tidsbestilling
Fra i dag kan man blive vaccineret mod covid-19 uden tidsbestilling. Arkivfoto Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Fra i dag kan borgerne blive vaccineret mod covid-19 uden at bestille tid i forvejen.
Nu bliver det endnu lettere at blive vaccineret. I 21 ud af Region Sjællands 24 vaccinationscentre kan man nu møde op for at blive vaccineret - uden tidsbestilling.
- Nærhed og tilgængelighed har hele tiden været afgørende for vaccinationsindsatsen i vores region. Og nu har vi vacciner nok til at gøre det endnu lettere at få den vaccine, som forebygger sygdom og død og dermed sikrer genåbningen af samfundet, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S).
Alle borgere fra 15 og opefter kan møde op til vaccine uden tidsbestilling i et af de 21 centre, som har denne service - lige meget om man skal have første eller andet stik, og om man har fået tilbudt vaccinen fra Moderna eller Pfizer.
For børn i alderen 12 til og med 14 år er der seks vaccinationssteder, hvor der tilbydes drop-in-vaccine, og børnene skal følges af forældre.
På Sydhavsøerne kan børn kun blive vaccineret uden tidsbestilling i Nykøbing i Ejegod Hallen.
Øvrige borgere fra 15 år og opefter kan og blive vaccineret i Ejegod Hallen i Nykøbing og i Maribo på C. E. Christiansensvej. I Gedser i medborgerhuset, i Hallen i Stubbekøbing og i Nakskov Idrætscenter.
Region Sjælland oplyser, at der kan opstå kø for borgere, som ikke har bestilt tid - særligt i eftermiddagstimerne, hvor mange har fri.
Hvis man vil være sikker på at komme til med det samme, anbefales det, at man booker tid til vaccination på vacciner.dk.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie