Vaccinerer borgere i deres eget hjem
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
I morgen fredag går Region Sjælland i gang med at vaccinere en række borgere mod covid-19 i deres eget hjem.
Mere end 800 borgere i Region Sjælland, som er sengeliggende eller ikke kan forlade deres bopæl, bliver nu vaccineret mod covid-19 ved, at vaccinationspersonale kommer direkte hjem til borgerne for at give dem de nødvendige vaccinationsstik.
Der er tale om borgere, som har givet tilsagn om, at de gerne vil vaccineres.
Regionen oplyser i en pressemeddelelse, at hjemmevaccinationen udelukkende tilbydes borgere i den såkaldte gruppe 2, som er personer over 65 år, der modtager praktisk og personlig pleje, og som ikke er i stand til at forlade deres eget hjem for at blive vaccineret.
Det er de enkelte kommuner i regionen, der vurderer, hvilke borgere, der skal have tilbuddet om hjemmevaccination.
- I Region Sjælland vil vi gerne tilbyde vaccinationer så tæt på borgerne som muligt, og vi vil gerne gøre en ekstra indsats for, at denne gruppe borgere kan blive vaccineret. Det bliver ikke tættere på borgerne end i eget hjem, og samtidig hjælper vi dem, der har mest brug for det, siger regionrådsformand Heino Knudsen (S) i pressemeddelelsen.
Rækkefølgen for vaccinationerne bestemmes ud fra smittetrykket i kommunerne, og de enkelte ture planlægges i samarbejde med kommunerne.
De første 100 af de godt 800 borgere bliver vaccineret i morgen fredag.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker