Vågnede op til krig mellem hjemlande
Olga Cohen , som har sit virke i Rødby, vågende op til den barske realitet torsdag morgen. Arkivfoto Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Født i Rusland og opvokset i Ukraine - lokal præst er meget fortvivlet over krig.
- Jeg er lige vågnet og er så ked af det.
Sådan lyder det fra sogne- og migrantpræst i Rødby, Olga Kohen, her til morgen ved nyheden om, at Rusland har indledt en invasion af nabolandet Ukraine.
Ifølge flere internationale medier affyrede russiske styrker missiler torsdag morgen. Angrebet var rettet mod flere byer i Ukraine. Samtidig lød der skud i nærheden af den ukrainske hovedstad Kijevs lufthavn. Sirener blev desuden hørt over byen. Russiske tropper kom ifølge flere meldinger fra både fra nord, syd og øst, oplyser Ritzaus Bureau.
Invasion sker efter ugelange intense spændinger på grænsen mellem Rusland og Ukraine.
- Jeg havde håbet til det sidste, at situationen kunne løses diplomatisk. Men nu skete det, siger en trist Olga Kohen, som er født i Rusland og opvokset i Ukraine med en russisk far og en ukrainsk mor.
- Det er otte års konflikt, som nu har resulteret i en russisk invasion. Både i øst og i vest burde man havde været bedre til at få løst konflikten på diplomatisk vis, så det ikke var kommet spå vidt, siger Olga Kohen.
- Der er så mange mennesker i Ukraine og Rusland, som er forbundet via familieskab og mine tanker går til dem, som nu er endt i denne konflikt.
Efter at have sundet sig lidt over morgenkaffen, gik Olga Kohen i gang med at forsøge at få kontakt til sin mor, mormor og venner i Ukraine.
Ifølge det danske udenrigsministerium er den danske ambassade i Ukraines hovedstad, Kijev, lukket. Det sker af sikkerhedsmæssige grunde.
Ved borgerhenvendelser henvises der til Udenrigsministeriets globale vagtcenter. Det kan kontaktes døgnet rundt på telefon eller på mail.
”Meldinger om eksplosioner og raketangreb i nord-, øst- og syd-Ukraine. - Luftrummet er lukket. Bliv hvor du er, hvis det er sikkert ellers søg i sikkerhed. - Følg medierne og rådfør dig med dine lokale kontakter. Der indføres militær undtagelsestilstand. Giv besked til dine pårørende, at du er ok”, står der på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde