VALGET NÆRMER SIG: VIL DU VÆRE MED I VORES VÆLGERPANEL?

Arkivfoto: Claus Hansen

Folketidende vil op til det kommende folketingsvalg oprette et panel af lokale borgere, som kan stille spørgsmål og komme med synspunkter til forskellige politiske emner set fra borgernes synsvinkel.

Offentliggjort Sidst opdateret

Interesserer du dig for politik og samfundets udvikling, og har du lyst at bidrage med egne holdninger til forskellige politisk relevante emner eller måske stille spørgsmål til politikerne i forbindelse med valgkampen op til det kommende folketingsvalg?

Så er det måske dig, vi er på udkig efter. Folketidende vil i en periode op til valget – som vi endnu ikke kender datoen for – sammensætte et panel af lokale vælgere med interesse for politik og samfundsforhold. Det er absolut ikke et krav, at man skal være medlem af et politisk parti i forvejen for at deltage – man skal blot interessere sig for emnet.

Der følger heller ikke løn med, men hvis du har lyst at deltage, så send os en mail på nyhedsdesk@folketidende.dk og skriv et par ord om dig selv.