Vandstanden når 100-års tal ved Hesnæs
Billede fra Hesnæs fra i eftermiddag, hvor vandstanden ikke havde toppet. Det forventes den at gøre med 170 centimeter over daglig vande cirka klokken 20.
I både Køge, Rødvig og Hesnæs er vandet steget så meget, at der er tale om såkaldte 100-års-hændelser.
Som et badekar, der bliver løftet op i den ene ende, skvulper store mængder vand i øjeblikket tilbage fra Østersøen ind i de indre danske farvande.
Flere steder i landet er vandstanden nu steget så meget, at der er tale om såkaldte 100-års-hændelser. Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
- Både Køge, Rødvig og nu også Hesnæs på Falster er nået 100-års tallet, siger vagthavende meteorolog Frank Nielsen.
En 100-års-hændelse betyder, at det er noget, der ifølge statistikkerne kun sker én gang hvert hundrede år.
I Hesnæs er vandstanden tidligt onsdag aften oppe på 157 centimeter over den normale vandstand, og i Rødvig er den oppe på 158 centimeter over normalen.
Flere andre steder forventer DMI dog endnu højere vandstand.
- Lokalt kan vandstanden komme op på 1,9 meter over normal vandstand nede ved Rødby, siger Frank Nielsen.
Den høje vandstand kan føre til, at det nogle steder bliver nødvendigt at foretage evakueringer. Det advarede Rigspolitiet om i en såkaldt beredskabsmeddelelse onsdag eftermiddag.
I udsatte områder kan der også ske strømsvigt. Og der er fare for "store kystoversvømmelser og dermed livsfare for folk, der færdes i oversvømmede områder," skrev Rigspolitiet.
Vi modtager meget gerne billeder og observationer på nyhedsdesk@folketidende.dk
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned