Vandværk til forbrugere: Kog vandet
Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix, arkiv
Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Der er konstateret for højt kimtal og coliforme bakterier i vandet.
For anden gang indenfor få uger opfordrer Åstrup Vandværk på Nordøstfalster sine forbrugere til at koge drikkevandet fra værket.
Opfordringen er sendt ud lørdag ved middagstid, og af opslaget fra vandværket fremgår det, at der igen er konstateret en mindre overskridelse af grænseværdierne på bakteriologiske vandprøver på vandværket.
Helt konkret drejer det sig om kimtal ved 22 grader samt coliforme bakterier i vandet.
Tilsynsmyndighederne anbefaler derfor, at forbrugere, der får vand fra værket, koger vandet i mindst to minutter før brug, hvis det skal drikkes eller bruges i husholdningen.
Det gælder især husstande med spædbørn eller folk med et svagt immunforsvar.
Det ventes, at der går 10-14 dage, før situationen er normaliseret. Man kan holde sig opdateret på Åstrup Vandværks hjemmeside - www.aastrupvandvaerk.dk.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde