Varmtvandsbassiner må ikke udlejes
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Region Sjælland må ikke udleje varmtvandsbassinet på Nykøbing Sygehus til kommuner og foreninger, fastslår Sundhedsministeriet.
Region Sjælland har nu fået svar fra Sundhedsministeriet på forespørgslen om, regionen må udleje sine varmtvandsbassiner til kommuner og foreninger, hvis regionen ikke selv bruger bassinerne til behandling af patienter.
Ifølge en pressemeddelelse fra regionen har ministeriet afvist, at regionen må udleje bassinerne.
- Svaret bekræfter, at vi ikke har mulighed for at stille varmtvandsbassinerne til rådighed udelukkende til kommuner eller foreningers brug, hvis ikke vi selv har behov for bassinerne i forbindelse med behandlingen af vores patienter. Det er der ikke hjemmel til i sundhedsloven. Vi har tidligere konstatereret, at vi ikke længere bruger bassintræning som en del af behandlingen af patienterne på sygehuset, skriver regionsrådsformand Steen Bach Nielsen i pressemeddelelsen.
Sagen om enten bevarelse eller nedlæggelse af fire varmtvandsbassiner i regionen, hvoraf det ene ligger under sygehuset i Nykøbing, behandles på næste møde i Forretningsudvalget i august.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker