Vejomlægning i Gedser skal få trafikken til at glide
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Scandlines begynder nu arbejdet på en stor trafikomlægning ved færgeanlægget i Gedser.
Den trafikomlægning, som skal gøre det nemt og hurtigt for Scandlines' kunder at komme til og fra de nye færger og det nye færgeanlæg i Gedser, er nu gået i gang.
Omlægningen vil samtidig give "hul" til lokaltrafikken, som ellers har kunnet vente i op til 20 minutter på, at færgetrafikken blev afviklet.
Når projektet er færdigt, vil Langgades udkørsel til Gedser Landevej blive rykket lidt mod nord, og ved udkørslen vil der blive etableret lyskryds.
Lyskrydset bliver med føler i vejbanen, så der vil blive rødt for den udkørende færgetrafik - som kommer til at holde lige før den kommende toldplads - når føleren registrerer, at der er trafik fra Langgade, som skal ud på Gedser Landevej.
Vejomlægningen vil være færdig 1. oktober.
Den nuværende omkørsel ad Strandvejen for at komme ind til byen vil vare til midt i september. Hvorefter den nye Langgade ind- og udkørsel er klar, oplyser Scandlines' tilsynsførende på det store projekt, Bjarke Jacobsen.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker