BILLEDSERIE: Det gode liv ved fjorden blev rusket godt igennem af regn og byger - men fjordfolk tager man ikke sådan pippet fra
Birgitta AndersenBirgittaAndersen
OffentliggjortSidst opdateret
Det silede ned, det susede og bed. Men vejrguderne fik ikke blæst Nakskov Fjorddage 2015 omkuld.
I orkanens øje stod Lise Simon og de mange frivillige. De handlede lynhurtigt og resolut, hver gang efteråret viste tænder.
Lørdag blæste to telte i stykker, og derfor måtte alle boderne rykke ud i læ i udkanten af pladsen på Hestehovedet. Men ved åbningen holdt beskydningen med byger endelig inde, og i løbet af ingen tid hyggede folk i solen, mens duften af pandekagerne fra Eventyrskovens venner kildrede i næseborene og lokkede mundvandet frem. Og der var rigeligt at tilfredsstille sulten med: Honning, marmelade, frugt, brød, fisk og solbærsaft. Nakskov Garden og Lollands Brandvæsens Orkester sørgede for, at øregangene blev smurt tillige med.
Fritids- og kulturudvalgsformand Heino Knudsen (S) indviede Fjorddagene.
- Årets tema er “Det gode liv ved fjorden”. Det er meget velvalgt. Nakskov Fjorddage er nemlig et flot eksempel på, hvordan man som lokalområde kan stå sammen i fællesskab om at arrangere en hel weekend fyldt med spændende aktiviteter - til glæde for rigtig mange mennesker, sagde Heino Knudsen.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker