Vejvrede endte med buler og sigtelse
Uenighed i rundkørsel endte med sammenstød. Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Uenighed om kørsel i rundkørsel endte med påkørsel og en sigtelse.
En 34-årig mand fra Tjæreborg fik en sigtelse onsdag eftermiddag, da han påkørte en anden bilist ved rundkørslen i Øster Toreby.
Den 34-årige mand kom kørende fra Sundby siden, og kørte ind i rundkørslen sammen med en anden trafikant, hvis kørsel i rundkørslen han var utilfreds med, oplyser lokalpolitiet.
Lige efter rundkørslen overhalede den 34-årige den anden bilist, og trak meget hurtig ind foran ham, for at gøre opmærksom på at han ville have den anden bilist til at holde ind til siden, så de kunne snakke om kørslen i rundkørslen, fortæller politiet.
Men den 34-årige kom lige lovlig tæt på, og ramte den anden bils forende, med nogle buler og skrammer til følge.
Politiet blev tilkaldt, og kalder episoden for vejvrede, som altså kostede den 34-årige mand en sigtelse. Hverken manden fra Tjæreborg eller den anden bilist, en 51-årig mand fra Brønshøj, kom noget til ved både det fysiske og det sproglige sammenstød.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet