Lalandia indgik allerede i efteråret en aftale med Celf om at få sammensat et kursusforløb i de første seks uger af 2012.
Lalandia har gennem de seneste år som mange andre virksomheder måttet tilpasse medarbejderstaben, men har samtidig været meget fokuserede på, at det ikke er nok bare at skære ned og tilpasse, men at der også må arbejdes med at skabe vækst.
- Og vi er overbeviste om, at nøglen til vækst findes i at have motiverede, dygtige og veluddannede medarbejdere, siger personalechef Pia Danielsen.
Januar er generelt en meget død måned i Lalandia, og har været det gennem mange år. Som en konsekvens heraf er Lalandia i år lukket fra søndag eftermiddag klokken 15.00 og til torsdag eftermiddag i ugerne 2-6. Men en anden konsekvens er at vi bruger lukkedagene til at uddanne personalet, siger Pia Danielsen.
15 mellemledere gennemfører i samarbejde med Celf et koncentreret forløb af faget "Ledelse i praksis", der indgår som et element i uddannelsen "Akademimerkonom i Ledelse, som de afslutter med en eksamen i februar.
I samme periode skal cirka 70 medarbejdere og ledere fra forskellige afdelinger afsted på et firedages kursus i service og kommunikation.
Fælles for deltagerne er, at de alle har en funktion, hvor de har en eller anden form for gæstekontakt, men deltagerne er godt blandet på kryds og tværs, så der på alle hold er en blanding af f.eks. tjenere, kokke, receptionister, rengøringsassistenter, butiksmedarbejdere, café-medhjælpere, livreddere og aktivitetsmedarbejdere.
- Også den øverste ledelse i Rødby deltager i kurserne, Det sikrer at der gennem hele organisationen bliver skabt et fælles sprog, omkring hvordan vi yder service overfor vores gæster, og hvordan vi kommunikerer med såvel gæsterne som med hinanden, fortæller Lalandia’s personalechef Pia Danielsen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned