Venlighed tager skraldemandens løn
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Hvis du kører din skraldespand ud til fortovet, går skraldemanden ned i løn, mens vognmanden stryger fortjenesten.
Ifølge skraldemænds overenskomst kan vognmanden sætte antallet af afhentninger af skraldespande op for den enkelte medarbejder, hvis skraldespanden står ved skel.
Det vognmandsfirma, HCS fra Glostrup, som afhenter skrald og papircontainer i Nykøbing og på Nordfalster for det fælleskommunale afffald- og energiselskab REFA, har valgt at bruge overenskomsten til mindste detalje fortæller 3F.
- Skraldemændene, der normalt arbejder på akkord, eksempelvis skal tømme 800 - 850 skraldespande pr. mand pr. uge, hvis skraldespanden står inde på husejerens grunde, men, efter en gammel bestemmelse i overenskomsten, hele 1400 skraldespande om ugen, hvis den er placeret i skellet ud til vejen. Den enkelte skraldemand skal således hente 650-700 spande mere om ugen, hvis de alle stod ud til vejen. Da prisen på en spand ligger på omkring 7 kroner bliver det hurtigt til mange penge på et år, cirka en kvart million kroner om året, med feriepenge og pension, per fuldtidsansat, fortæller Thorkild Holmboe-Hay, som er transportansvarlig i 3F.
- Som bevis for, at skraldemændene ikke skal løbe så langt, har vognmandsfirmaet sidste efterår haft en følgebil til at køre efter skraldebilerne på samtlige ruter. Her er hver enkel husstand blevet registeret og fotograferet, for at bevise, hvor skraldespande var blevet kørt ud til skel, og hvor skraldemændene skulle længere ind på grunden, for at hente spandene fortæller Thorkild Holmboe-Hay.
Han mener at netop på de dage, hvor vognmandsfirmaet kontrollerede skraldespandenes placering var der tilfældigvis mange husejere, som havde kørt containerne ud til fortovet
3F vil have, at vognmanden betaler skraldemændene løn i henhold til det faktisk udførte arbejde. Sagen blev forhandlet mellem 3F og Dansk Industri tidligere på ugen, men enighed kunne ikke opnås. Derfor skal sagen om borgernes placering af skraldespandende i Nykøbing og Nordfalster nu forhandles mellem LO og DA, og i sidste ende forelægges Arbejdsretten til afgørelse.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned