Vi køber brugt som aldrig før
Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Lysten til at købe brugte ting og sager har aldrig været større.
Genbrugsbølgen har fat i danskerne. Lysten til at købe brugte møbler, cykler, iPhones, værktøj og legetøj har aldrig været større, skriver Politiken.
Flere end hver anden dansker fortæller ifølge genbrugsindekset på websitet dba.dk, at de har købt eller solgt brugte ting inden for de seneste 12 måneder.
I samme periode har vi i gennemsnit brugt næsten 7.000 kroner på at købe andres aflagte ting. Sidste år brugte danskerne cirka 4.500 kroner på genbrug.
Det er blevet nemt at sætte sin brugte ting til salg. Du skal bare have en mobiltelefon, så du kan fotografere den gamle cykel og sætte den til salg på nettet, siger kommunikationschef Sofie Folden Lund fra dba.
På blot fire år er antallet af annoncer på internetmarkedspladsen steget med 88 procent. I 2013 var der godt 10 millioner annoncer på siden, mens der i 2016 blev oprettet 19,2 millioner annoncer på dba.
Også de fysiske markeder vokser. Torben Kahr står med sit forlag Kahrius bag markedslisten.dk, en hjemmeside, hvor alle markeder kan blive skrevet i en kalender, så købere og sælgere kan finde dem.
Den er etableret for 12 år siden og har udviklet sig voldsomt, siger Torben Kahr.
Dba er ejet af den verdensomspændende handelsportal eBay, som kan oplyse om global vækst inden for genbrugshandel. I løbet af de sidste 24 måneder er ebay.com vokset med 14 millioner aktive købere - til hele 171 millioner, oplyser Ebay.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned