Vil fastholde unge i området
Arkivfoto Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Nyt uddannelsestilbud fra de lokale gymnasier skal få unge til at vælge uddannelse lokalt.
De tre rektorer for Nykøbing Katedralskole, Maribo Gymnasium og Nakskov Gymnasium er gået i tæt samarbejde for at give Lolland-Falsters unge et nyt uddannelsestilbud.
Den nye gymnasiereform har fuldstændig omdannet hf-uddannelsen, så den bliver meget mere rettet mod egentlige professioner.
- Vi er meget glade for den nye hf. Den er et resultat af det udviklingsarbejde, vi har lavet på skolerne. Vi føler, at der har været en god dialog mellem de danske politikere og gymnasierne, siger rektor på Nykøbing Katedralskole, Kirsten Danving.
På det nye hf skal eleverne i høj grad ud og prøve kræfter med de fag, som de overvejer at uddanne sig i, når den blå hue er på hovedet.
- De unges valg af videregående uddannelse bliver mere sikkert, fordi de i løbet af hf kan snuse til, hvad det er, de vil vælge, siger rektor på Nakskov Gymnasium, Peter J.O. Rasmussen.
- Derfor giver det god mening, at vi går sammen om at lave en hf-akse på tværs af Lolland-Falster. Hvis vi tænker det sammen, kan vi tænke det større og give de unge et bedre tilbud, siger rektor på Maribo Gymnasium Michael Levy Bruus.
Rektorerne har lavet samarbejdsaftaler med UCSJ og Erhvervsakademi Sjælland.
- Vi vil gerne holde hånden under vores lokale, videregående uddannelser og beholde de unge i området, siger Kirsten Danving.
Folketidende sætter de næste dage fokus på det nye hf på de enkelte gymnasier.
Læs fredagens artikler her:
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker