VIL FORBEDRE FOLKESUNDHEDEN PÅ LOLLAND

MARIBO: Ved onsdagens vælgermøde på Café Vin&Brød i Maribo var det ikke kun Lollands trængte økonomi, som var i fokus. Det var også lollikkernes rygning, druk, fede madvarer, svage psyke og dårlige motionsvaner.

For også når det gælder folkesundhed, halter Lolland langt bagefter i diverse statistikker.

Lollands borgere er blandt de usundeste i kongeriget, og det var der bred enighed om at ændre på i panelet, som bestod af folketingsmedlem Kasper Roug (S), folketingsmedlem Anne Valentina Berthelsen (SF), Iben Krog (V) og Claus Dyremose (K).

- Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan I vil arbejde strukturelt med at forbedre sundheden, spurgte en tilhører panelet.

Kasper Roug (S) lagde ud og forklarede, at regeringen havde haft mange spændende ideer til sundhedsreformer - men så kom coronaen desværre i vejen for gennemførelsen af disse.

- Vi vil gerne have flere ressourcer ud til regionerne og videre ud til borgerne. En af udfordringerne er eksempelvis mænd over 65 år, som ikke går til lægen. Vi diskuterede, om vi kunne køre selve lægeundersøgelsen ud til borgerne, fortalte Roug, der samtidig ærgrede sig over, at "de andre partier" ikke ville være med til at hæve grænsen for at købe alkohol til 18 år.

Store besparelser

Den stikpille ignorerede Anne Valentina Berthelsen (SF). Hun kommenterede ikke på, hvorfor SF ikke var med på den galej - men påpegede i stedet de store besparelser, bureaukratisering og fokus på brandslukning, der har været i sundhedsvæsnet - og især i psykiatrien.

- Skiftende regeringer har svigtet over en årrække. Det her handler om at frigive ressourcer internt i sundhedsvæsnet. Blandt andet har Sundhedsplatformen mildest talt været med til at skabe nogle udfordringer. Hvis vi skal løse det her, så kræver det nogle penge ... og det ... har ... regionerne ... ikke! sagde hun og bankede hånden i bordet.

Hænger fast i bordkanten

Claus Dyremose (K) arbejder til dagligt som skoleleder, og han pointerede, at det på det psykiatriske område er vigtigt med tidlig indsats. Men pegede også på et andet område, hvor det halter gevaldigt: manglen på praktiserende læger i yderområderne.

- Det er jo hverken nemt at få en læge eller komme på et sygehus. Vi er nødt til at sætte busser ind for at fragte kloge hoveder herned, så de kan arbejde i otte timer, hvorefter de kan køre tilbage til København igen. Men hvordan får vi dem til at komme herned og bo? spurgte aftenens ordfører Vibeke Grave (S), der foreslog en pligt til at arbejde i praksis i yderområder, hvis man vil have en uddannelse til læge betalt af staten.

- Men vi kan jo ikke tvinge folk. Det er frustrerende, at de nyuddannede læger hænger fast i bordkanten inde omkring Københavns-området. Der er ikke noget hurtigt fiks af det her, og jeg tror mere, det er strukturen den er gal med - mere end det handler om at hælde penge i hovedet på folk, sagde Anne Valentina Berthelsen (SF).

Læger vil ikke have egen praksis

Iben Krog (V) har det seneste halve år interesseret sig specielt for manglen på praktiserende læger i yderområder som Lolland Kommune. I den forbindelse har hun talt med en del læger, sygeplejersker og patienter, fortalte hun.

- Der er stor utryghed. Hvis man kommer op på sundhedscentret i Maribo, så er der nogle gange slet ikke en læge. Folk kender ikke deres læge. Det er et kæmpe problem, sagde hun.

Ifølge Iben Krog (V) vil de nyuddannede læger i hendes egen generation gerne flytte ud i yderområderne. Men de vil ikke ud i enmandspraksisser, hvor de har rigtig mange patienter, som er mere syge end i resten af landet - uden at have kollegaer at sparre med.

Det var Kasper Roug (S) enig i. Men han mener også, at den nuværende regering har gjort noget for at løse problemet.

- Der er jo praksispligt nu. Vi flytter nogle af de læger, vi er ved at uddanne, ud i yderområderne. Og desuden arbejder vi med ydernumrene. En læge her på Lolland kan nu købe flere ydernumre, så han kan ansætte flere læger på en almindelig lønmodtageroverenskomst. Det er der faktisk rigtig mange unge læger, der gerne vil. De vil gerne arbejde på nedsat tid, så de får mere tid til deres familie, fortalte han.

- Jeg har talt med rigtig mange læger hernede, og det overrasker mig altså, at regionen ikke har taget sig tid til at tage ud og spørge dem: "Hvad kan vi som region gøre for dig, så du kan gøre mere for os?". Man har lavet regionsklinikker og vikarløsninger i stedet. Men jeg tror på, at vi skal dyrke de læger, vi allerede har - eksempelvis i sundhedshuse, foreslog Iben Krog (V).

Unge svigtes

Mange unge trives ikke, og det koster også Lolland Kommune dyrt i sidste ende. En tilskuer bevægede debatten over til de mange unge på Lolland, der svigtes af uddannelsessystemet.

Ifølge ordstyreren, Vibeke Grave (S), står mellem 20 og 30 procent af Lollands unge uden mulighed for at tage en uddannelse efter folkeskolen. Det ville spørgeren gerne have gjort noget ved.

- Vi har rigtig mange unge hernede, som ikke forlader deres 9. klasse med en afgangseksamen ... af den ene eller anden årsag. Der er rigtig mange unge, som ikke tager til København for at tage en akademisk uddannelse. Ikke alle har den slags ressourcer. Hvordan vil I hjælpe alle de unge mennesker hernede, som er i mistrivsel, til at kunne tage en uddannelse? spurgte hun.

- Det er utroligt, at så mange børn efter hele 10 år i skolen stadigvæk har det så svært. Hvis vi kigger på de allersvageste, ser vi utrolig mange børn og unge med diagnoser. Og de ser bare verden lidt anderledes, end andre børn gør. Jeg tror, vi mangler kompetencer til at tænke og undervise anderledes i folkeskolen, så vi kan rumme og udvikle alle børn, sagde Kasper Roug (S), der gerne vil have flere penge sat af til efteruddannelse og kompetenceudvikling i folkeskolen.

Se muligheder i alle

Der var enighed i panelet om, at der er kommet for stort fokus på de boglige færdigheder - og på studentereksamen og universitetseksamen som det eneste saliggørende.

Claus Dyremose (K) har på sin egen skole indført en ugentlig fleksdag i folkeskolen, hvor børnene kan lave noget andet end det boglige - blandt andet bruge deres praktiske håndelag, fortalte han.

Iben Krog (V) ville gerne satse mere på at fremme de faglige uddannelser. Men søgte også et sted, der rummer dem, der ikke har det 2-tal, der skal til for at komme ind på en teknisk uddannelse.

- Det kræver bare også rigtig meget at tage en faglig uddannelse. Så vi skal som samfund blive bedre til at give muligheder til dem, der ikke er klar til det. Det giver jo ikke mening, at de unge skal være "uddannelsesparate" i stedet for "jobparate". Selv om man måske ikke synes, at skolen er det fedeste sted at være, kan man jo godt være god til at være på en arbejdsplads, sagde hun.

Det synspunkt kunne hele panelet - og én af tilhørerne især bakke op om.

- Jeg er ordblind, og jeg er eddermame glad for, jeg ikke skal gå i skole i dag, for så havde jeg ikke fået en uddannelse. Jeg har et godt job, hvor jeg bruger mine hænder, og vi står i en tid, hvor vi mangler faglærte. Så lad nu dem, der kan det, komme ud og arbejde, sagde han til panelet, der nikkede ivrigt.

Flere i panelet bakkede op om tidlig og stærk indsats over for ordblinde og om et opgør med karakterkravene til de tekniske uddannelser.

Bred enighed var der også for en styrkelse af PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning, red.), der jo som beskrevet her i avisen er i krise i Lolland Kommune - blandt andet på grund af rekrutteringsproblemer, blev fremhævet som en absolut nødvendighed af flere af kandidaterne.

Glæde af inklusion

I stedet stod heldagsskolen og inklusionssatsningen for skud i debatten. Flere debattører var enige i, at begge tankegange var fejlslagne forsøg i folkeskolen.

- Men vi må ikke helt skrotte inklusions-tanken. For der er virkelig børn med udfordringer, som får noget godt ud af at spejle sig i andre børn. Det har de stor glæde og gavn af, sagde Claus Dyremose (K), der også opfordrede til at uddanne lærerne i specialpædagogik, så de får den viden, de skal bruge ude i klasserne.

- Det er mange ting, der er galt. Vi skal både gøre op med de kulturelle værdier, som siger, at kun stx er prestige, men vi skal også samle eleverne op med tidlige indsatser, så de kan klare sig igennem folkeskolen. Vi skal altså bare gøre det bedre. Vi skal bestræbe os på at give de her unge en uddannelse, så de ikke tabes på gulvet, konstaterede Anne Valentina Berthelsen (SF).

Alle var de fire enige om én ting, lollikkerne selv kan gøre for at forbedre forholdene på disse områder og mange andre:

- Gå ud og stem 1. november ... og gå ud og stem lokalt!