Vil have flere uddannelser lokalt

LOLLAND-FALSTER Lolland og Guldborg­sund kommuner har i fællesskab taget kontakt til uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) med henblik på at få en mere hensigtsmæssig geografisk fordeling af landets uddannelsestilbud.

Målet er at sikre, at de lokale virksomheder har adgang til kvalificeret arbejdskraft, og at flere får en uddannelse.

Det kan en styrkelse af de lokale uddannelser være med til, mener Uddannelsesalliancen Lolland-Falster, der foruden de to lokale kommuner dækker en bred vifte af uddannelsestilbud og organisationer.

Ønsket om de flere uddannelsesmuligheder har det formål ifølge et fælles brev til ministeren at skabe større lighed på uddannelsesområdet ved at skabe flere attraktive uddannelsestilbud lokalt.

Det skal sikre den nødvendige arbejdskraft, tiltrække og fastholde flere borgere og skabe vækst, velstand og velfærd på tværs i Danmark og ikke kun omkring landets større byer.

Afgørende for udvikling

- Det har afgørende betydning for vores vækst og udvikling, at vi har gode uddannelsestilbud i vores nærområde, siger borgmester Holger Schou Rasmussen (S), Lolland Kommune.

- Det gælder både i forhold til det private erhvervsliv og vores offentlige arbejdspladser, der alle har brug for veluddannede hænder. Det handler om at skabe vækst, velstand og velfærd - og her kan uddannelse virke som den primære dynamo, tilføjer Holger Schou Rasmussen.

Hans kollega i Guldborgsund Kommune, borgmester John Brædder (G), mener, bosætning og uddannelse går hånd i hånd.

- Vi ved, at mange unge vælger at bosætte sig i det område, hvor de kan tage en uddannelse, og det er derfor vigtigt at styrke de lokale uddannelser. Eksempelvis skal vi væk fra taxameter-modellen, som bidrager til en skævvridning mellem de store og mindre uddannelsesbyer. Den ubalance skal vi til livs, og så skal vi have en langt mere dynamisk tilgang til hele uddannelsesområdet, siger John Brædder.

Ikke kun lokalt problem

De lokale kommuner og uddannelsesinstitutioner mener, at det er en landsdækkende problematik, der kalder på løsninger i nationalt regi.

Som eksempel peger de to borgmestre på, at man med fordel kan styrke Nykøbing som uddannelsesby. Særligt inden for de uddannelser, der peger frem mod områdets kerneerhverv: landbrug og fødevarer, industri og anlæg, handel og oplevelser, turisme, sundhed og velfærd.

- Vi skal ikke opfinde noget nyt. Vi skal bygge videre på det, vi har, siger John Brædder.

- I Nykøbing Falster har vi en række korte- og mellemlange uddannelser, der i forvejen fungerer godt, men vi savner bedre muligheder for efter- og videreuddannelse, så man også kan tage en lang videregående uddannelse lokalt. Her kan man for eksempel tænke i nye uddannelsesmiljøer, hvor flere korte og mellemlange uddannelser samles med et fælles udbud af overbygningstilbud, siger borgmesteren, som også ønsker, at det skal blive muligt at tage en del af lægeuddannelsen på Falster.

Venstre med udspil

De to kommuners ønsker falder i tråd med et uddannelsesudspil, som Venstre kom med mandag. Ifølge tidligere undervisningsminister og nuværende uddannelsesordfører fra Venstre Ulla Tørnæs er partiets mål, at yderligere 7.000 unge danskere skal kunne tage deres uddannelse uden for de store byer i 2025.

- Vi afsætter 100 millioner kroner til formålet, og heraf foreslår vi, at der afsættes 50 millioner kroner til puljer, der skal sætte gang i udviklingen. Derudover foreslår vi en bevilling på 50 millioner kroner til udvikling af universitetsuddannelser uden for de store byer, lyder det i Venstres udspil.