Vil indfange Nakskovs vilde katte

Foto: Foto©Marianne Knudsen

Dyrenes Beskyttelse tager selv affære i sag om vildtlevende katte.

Offentliggjort Sidst opdateret

Som tidligere omtalt udgør de vildtlevende katte i området omkring Netto og Kvicklyi Nakskov et voksende problem.

I skuffelse over Lolland Kommunes manglende indsats går Dyrenes Beskyttelse nu for egen regning i gang med at gøre noget ved problemet.

- Vi begynder at indfange katte på mandag, og fortsætter hele ugen. Vi opfordrer folk til at holde deres katte hjemme eller at forsyne dem med halsbånd, så vi kan se, at de har en ejer, siger Henning Hansen, områdeformand i Dyrenes Beskyttelse.

Katte, der ikke er mærkede eller bærer halsbånd, bliver undersøgt af en dyrlæge, neutraliseret og vaccineret.