Vil lukke vigtig Nykøbing-bro i 14 måneder
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Udvalgsformand kalder det respektløst i forhold til borgerne, at Banedanmark vil lukke Højbroen i Nykøbing i 14 måneder.
- Det er respektløst i forhold til byen og dens borgere.
Sådan siger formanden for teknik- og miljøudvalget i Guldborgsund Kommune Arne Graae Jensen (V) om Banedanmark og dets plan om at lukke Højbroen i den centrale del af Nykøbing i over et år.
Årsagen er, at broen skal gøres højere i forbindelse med den kommende elektrificering af jernbanenettet som forberedelse til Femernforbindelsen.
Banedanmark peger på en løsning, som vil lukke Højbroen, selv om den forbinder den centrale del af Nykøbing, i 14 måneder for al gående og kørende trafik.
Banedanmark har fremlagt tre alternative løsningsforslag, som betyder, at Højbroen kun skal lukkes i maksimalt to måneder eller slet ikke. Ønsker Guldborgsund Kommune en af dem, skal kommunen betale differencen, da forslagene er mellem halvanden og 10 millioner kroner dyrere.
- Den adfærd bryder jeg mig ikke om. Jeg mener, at Banedanmark bør vælge - og betale for - en løsning, som i langt højere grad tager hensyn til borgerne, siger Arne Graae Jensen.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker