Vil rive 18 fredede bygninger ned
Halsted Kloster har søgt om at få ophævet fredningen af 18 huse i Halsted, så de kan rives ned. Myndighederne må vælge mellem kulturmiljøet eller den tunge trafik Foto: Mogens Warrer
Mogens Warrer
Ejer af fredede hus: - Perspektivløst at bruge flere penge på fredede bygninger, som trues af tung lastbiltrafik.
En højst usædvanlig sag kan ende med, at et af de mest kendte kulturmiljøer på Lolland forsvinder. Det drejer sig om 18 huse i Halsted under Halsted Kloster.
Godset har netop søgt Kulturstyrelsen om at få fredningen ophævet med henblik på nedrivning i takt med, at husene bliver ledige.
Efter 35 års snak om en forlægning af Rute 9 syd om Halsted har godset tabt tålmodigheden.
Hovedet blev slået på sømmet da transportministeren tidligere på året gav dispensation, så 60 tons tunge modulvogntog fremover må køre på Rute 9 tværs gennem Halsted.
- Man har overhovedet ikke spurgt dem, der bliver direkte berørt, siger Fritze Krag-Juel-Vind-Frijs. Hun er jurist og skal med tiden overtage godset efter sin far ved et glidende generationsskifte.
- Det er helt uden perspektiv, at staten på den ene side freder og på den anden side ikke hjælper med til at beskytte det fredede, siger hun.
Viceborgmester Henrik Høegh erkender, at Lolland Kommune har presset på for at få modulvogntogene godkendt på Rute 9 mod Tårs Færgehavn.
- Men jeg kan sagtens forstå problematikken. Mandag har vi møde med den nye transportminister, og her vil vi bruge sagen i argumentationen for udbygning af Rute 9, siger han.
Læs meget mere om den spektakulære sag i lørdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub