Vild stigning: Boligsalget boomer på Sydhavsøerne
I maj blev der solgt flere boliger på Sydhavsøerne sammenlignet med april. Foto: Boligsiden
Rettigheder kontakt afsender
I maj blev der solgt væsentlig flere boliger på Lolland og Falster. Og hvis man sammenligner med tiden før corona, ser det virkelig også godt ud.
Det ser rigtig godt ud for hussalget på Sydhavsøerne. Væsentligt flere har fået nøglerne til deres drømmehjem i maj sammenlignet med april.
Faktisk er stigningen helt oppe på 15,1 procent i Guldborgsund Kommune, mens den procentvis er lidt højere i Lolland Kommune.
Her ligger stigningen på 16,7 procent.
Det viser nye tal fra Boligsiden.
Lolland er højdespringeren
Rækkehusene og villaerne er altså i høj kurs på Lolland og Falster, men selvom den procentvise stigning er højere i Lolland Kommune, betyder det ikke, at der er solgt flere boliger.
I Guldborgsund Kommune er der nemlig solgt 84 boliger, mens der i Lolland "kun" er solgt 56.
Og hvis man sammenligner med årene, før coronaen lagde Danmark ned, ser det mildt sagt også godt ud.
Lolland Kommune er igen den procentvise højdespringer med 58,2 procent flere solgte boliger i maj, mens Guldborgsund ligger på 38,6 procent.
Højere end landsgennemsnittet
Faktisk er Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune et stykke over landsgennemsnittet på 9,7 procent.
Og den nationale stigning mellem 2015 og 2019 har Kasper Fredløv Sonberg, boligøkonom og dataanalytiker hos Boligsiden, en forklaring på:
- Hussalget har generelt set klaret sig godt i 2024, og der er nu tale om en længere periode, hvor hussalget har overgået tiden før coronaårene. En del af forklaringen er de nye boligskatter, som flere steder i landet har betydet lavere – og mere attraktive – boligskatter for huskøberne, siger han i en pressemeddelelse fra Boligsiden.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde