VINDEREN ER FUNDET
Jannich Storch under kampen i 1. division mellem FC Helsingør og Nykøbing FC 29. maj 2022 på Helsingør Stadion. Arkivfoto: Claus Birch
Claus Birch
Det blev en ganske overbevisende sejr i afstemningen om "Den bedste målmand i Nykøbing FC's historie".
NYKØBING: Stemmerne er talt op, og vinderen er fundet.
533 endte med at deltage i afstemningen om, hvem der har været den bedste målmand på Lolland-Falster siden Alliancens tid.
På femtepladsen er det Thomas Villadsen med lige over 4 procent af stemmerne. Over ham kommer Christian Emil Petersen med 8 procent, og top tre endte med at hedde Henrik Rønnebro på en tredjeplads med 20 procent, Kim "Buffon" Christensen med 21 procent og så altså en overbevisende sejr til den nuværende målvogter, Jannich Storch, der med 45 procent af stemmerne bliver vinderen af afstemningen.
Jannich Storch har da også været på banen under nogle af de største bedrifter i klubbens historie - blandt andet med et rent bur i 3-0 pokalsejren over FC København på Lollands Bank Park, ligesom keeperen var fast mand, da det lokale fodboldflagskib sikrede sig en top-6 plads i 1. division sidste sæson.
Han begyndte sin karriere - ligesom blandt andre Mads Carlson - i FC Nordsjælland. Herefter blev det til en sæson i AB og derefter FC Roskilde, men det er altså i Nykøbing FC, at Jannich Storch har tilbragt længst tid i sin seniorkarriere.
Målmanden har spillet 86 kampe for Nykøbing FC's førstehold, hvortil det er blevet til 16 rene bure.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde