Vordingborg Bank: Ingen grund til bekymring
Foto: Flemming Karlsen
Flemming Karlsen
Vordingborg Bank har ingen planer om at forlade Falster.
Den seneste tids tumult omkring Vordingborg Bank kommer ikke til at få konsekvenser for de lokale bankkunder i Stubbekøbing og Nørre Alslev, lover bankens bestyrelsesformand, Morten Andersen.
-Vores kunder kan være helt rolige, siger han.
I mandags blev bankens direktør gennem 16 år fyret, og banken har været ramt af markante afskrivninger, men det skulle altså ikke få betydning for de lokale kunder.
At banken lige nu har store udfordringer, lægger bestyrelsesformanden dog ikke skjul på.
- Vi opfatter det selv som, at vi har udfordringer, men jeg vil ikke sige, at vi oplever en krise, siger Morten Andersen.
En af udfordringerne er et tocifret millionunderskud.
- Vi kommer ud med et underskud i omegnen af 20 til 25 millioner kroner, men vi har en høj solvens, så vi kan klare det. Så det vil jeg ikke få nogen betydning for vores kunder, lover han.
Morten Andersen opfordrer kunderne til at tage kontakt til deres lokale bankfilialer, hvis de er utrygge ved situationen.
- Vores kunder er meget velkomne til at komme ind og få en forklaring og en snak med deres rådgiver, siger han.
Det har mange kunder da også gjort i denne uge.
-Vi oplever, at folk kommer ind og spørger bekymret, og de spørger til, hvordan det går. Men vi oplever ikke, at vores indlånskunder forsvinder, fotæller han.
På trods af underskud vil banken opretholde sine lokale filialer.
- Vi har da ikke til hensigt at forsvinde. Vi skal selvfølgelig revurdere, men vi er glade for begge vores filialer på Falster, siger Morten Andersen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde