Vordingborgs borgmester stopper
Knud Larsen Foto: Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune
Vordingborgs borgmester Knud Larsen forlader sin post ved månedens udgang.
Vordingborg Kommune skal have ny borgmester.
Efter 43 år i politik - her af knapt 15 år som borgmester i først Møn Kommune og siden Vordingborg Kommune - har borgmester Knud Larsen (V) valgt at sige stop og gå på pension med udgangen af marts måned. Det oplyser Vordingborg Kommune i en pressemeddelelse.
Fra 1986 til 2007 var han desuden medlem af amtsrådet i Storstrøms Amt, ligesom han også tidligere har været formand for Storstrøms Trafikselskab, STS.
- Det har været et fantastisk liv i folkestyrets tjeneste. Jeg har fået mulighed for at gøre en forskel som politiker, og synes at meget er lykkes. Jeg har med respekt for demokratiet altid lagt vægt på dialogen og arbejdet for brede politiske løsninger.
- Jeg håber, at jeg har levet op til den tillid som mange trofaste vælgere igennem alle år har vist mig. Men nu er det desværre blevet tid til at stoppe, siger Knud Larsen i pressemeddelelsen.
Ny borgmester frem mod efterårets kommunalvalg bliver Knud Larsens partikollega Michael Seiding Larsen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde