Annonce
Lolland

Vrede lodsejere forsinker Femern-projekt: - De har overhovedet ikke lyttet til os

Energinet har ikke haft held til at få alle lodsejere til at skrive under på aftalen - blandt andet Helge Danneskiold-Samsøe. Foto: Energinet og arkivfoto
Et højspændingskabel til Femern-forbindelsen bliver over et år forsinket. Flere lodsejere nægter at underskrive aftalen om at få kablet i deres jord.

Når Femern-forbindelsen engang i fremtiden åbner for bilkørsel direkte mellem Lolland og Tyskland, skal der naturligvis tilføres strøm til tunnelen og betalingsanlægget.

Derfor er Energinet, der står for det danske elnet, i gang med at lægge et 31 kilometer langt højspændingskabel i jorden fra Nakskov til Rødbyhavn. Indtil videre er der lagt 1,5 kilometer kabel i jorden, men nu er der kommet grus i maskineriet.

Der er nemlig flere lodsejere, omtrent halvdelen af alle omfattede, der ikke har accepteret den aftale, Energinet har fremlagt, hvilket nu forsinker etableringen af elkablet. Forventningen er, at arbejdet først kan genoptages om over et år, fordi man nu skal have gang i ekspropriationssager.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ønsker anden placering

Blandt dem er Helge Danneskiold-Samsøe, der ejer Øllingsøe Gods sydvest for Søllested. Han er talsmand for det lodsejerlag, der ejer jord på den del af strækningen, hvor kablet skal gå fra Sæbyholm til Gloslunde. Det er godt en tredjedel af hele strækningen.

Her har alle 10 medlemmer kollektivt afslået den frivillige aftale med Energinet. Det helt store problem for dem er placeringen af kablet.

- Vi tegnede vores ønskede linjeføring ind, og det har de overhovedet ikke lyttet til, siger Helge Danneskiold-Samsøe og forklarer, at elkablet kommer til at karambolere med de vigtige dræn, der er lagt under markerne.

- Man kunne skære voldsomt ned på det antal dræn, der skulle skæres over. Vi ville gerne have, kablet i højere grad fulgte å-linjen. Så ville langt færre drænledninger blive omfattet. Vi mener, de vil få alt for mange drænreparationer med det, der er lagt op til, siger Helge Danneskiold-Samsøe, der også er formand for Danske Vandløb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hellere ekspropriation

Desuden skal der lægges sand rundt om kablet, hvilket vil forringe kvaliteten af jorden. Lodsejerne ønsker også, at kablet blev gravet dybere ned end de 1,4 meter, Energinet normalt opererer med, så kablerne ligger under drænene.

Grundet de mange uenigheder vil lodsejerne nu hellere igennem ekspropriationssager, hvor de håber at ende med en bedre erstatning, end den der er lagt op til.

- Men jeg vil ikke udelukke en frivillig aftale. Vi kan bare ikke gå med til den aftale, der ligger nu, siger han.

Fakta om ekspropriation

Hvis Energinet og lodsejer ikke kan blive enige om placeringen af et nyt elanlæg på lodsejerens ejendom, har Energinet, ifølge Elsikkerhedslovens §27, mulighed for at søge Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til at ekspropriere retten til at etablere elanlægget på ejendommen. Det vil så være en ekspropriationskommission, der træffer afgørelsen om anlæggets placering samt erstatningens størrelse.

Energinet.dk
Artiklen fortsætter efter annoncen

Energinet reparerer dræn

Energinet fortæller, at der har været løbende dialog med alle lodsejere om det kommende højspændingskabel.

- Men vores opdrag er at prøve at minimere omkostningerne til at etablere kablet og derfor finde frem til den kortest mulige strækning fra A til B, siger projektleder Carsten Stenløkke Højbjerg og fortsætter:

Det er på ingen måde nyt for Energinet at have dræn, der skal graves over. Derfor ser Carsten Stenløkke Højbjerg intet problem i, at så mange dræn bliver omfattet. Reparationerne er på Energinets regning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For langt fra hinanden

Projektlederen forklarer, at arbejdet ville blive "betydeligt dyrere", hvis man skulle forlænge kablet frem for at skære de mange flere dræn over.

Desuden er det ikke teknisk muligt at placere elkablet dybere end 1,4 meter, grundet den varme kablet kommer til at afgive. Derfor afslår han også at genforhandle aftalen.

- Vi har været nødt til at trække en streg i sandet i efteråret og afslutte forhandlingerne. Så længe vi er så uenige om både placering og tekniske forhold, er vi for langt fra hinanden.

Som skrevet bliver arbejdet forsinket et år.

- Vi bliver nogle måneder forsinket med at levere strøm, men det er ikke kritisk. Det er også noget, vi havde lagt ind i vores tidsplan – der skulle være en buffer til det, siger Carsten Stenløkke Højbjerg.

  • Energinet har ikke haft held til at få alle lodsejere til at skrive under på aftalen - blandt andet Helge Danneskiold-Samsøe. Foto: Energinet og arkivfoto
Annonce
Maribo

Væltede på knallert, truede vidner og faldt i søvn

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Maribo

Væltede på knallert, truede vidner og faldt i søvn

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Nykøbing

Philips årelange kamp er slut: Køber bygning og ændrer navn

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

Guldborgsund

Borgmester: Vi sparer penge på nyt rådhus

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

Guldborgsund

Aftale på plads: Nyt rådhus og hotel på havnen

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brand i rendegraver på hovedvej

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

Guldborgsund

Se video: Ikke set i over tusind år - pludselig dukkede den op ved børnehave

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse