VUC Storstrøm bygger nyt stort kontor i Nykøbing
Foto: Privatfoto
Privatfoto
Kulturmejeriet rives ned for at give plads til det 555 kvadratmeter store nybyggeri.
Nedrivningen af “Kulturmejeriet” i Nykøbing er en realitet. Miljøsorteringen af skadelige stoffer er i gang, og i løbet af cirka tre uger buldrer buldozeren murene ned og rydder grunden på hjørnet af Bispegade og Søvej.
Dermed er det endegyldigt slut med børnekultur i det gamle mejeri, der dannede rammen om “Billedskolen” og andre kreative aktiviteter i børnehøjde gennem mange år.
Mejeriet, som sidste år blev tømt for børn og aktiviteter, blev solgt af University College Sjælland til VUC Storstrøm kort før sommerferien.
Begge uddannelsesinstitutioner er dog enige om, at Kulturmejeriet ikke har nogen plads i fremtiden på det campus, de deler i Bispegade.
I stedet skal der opføres et 555 kvadratmeter stort vinkel-kontorhus i to etager, der skal rumme hele VUC Storstrøms administration.
- Cirka 25 mennesker, der nu sidder spredt i Vordingborg og Nykøbing, får kontorer der. Vi får også plads til en intern kursusvirksomhed med to undervisningslokaler og køkkenfaciliteter, fortæller direktør for VUC Storstrøm, Niels Henriksen.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker