Weekendsolen kommer: Så varmt bliver det i morgen
Arkivfoto: Marianne Knudsen
Marianne Knudsen
På lørdag kan det blive op til 14 grader varmt. Selvom weekendvejret er omskifteligt, vil der være sol.
I dag er mange nok vågnet op til et smukt morgen-vejr, hvor solen skinner over Lolland og Falster.
Alt springer ud, og weekenden kan for mange blive brugt på at nyde vores smukke område, for regnen udebliver både lørdag og søndag, mens varmen betyder, at vinterjakken kan pakkes sammen.
Særligt lørdag bliver behageligt, oplyser vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Hans Peter Wandler.
-Frokost og hen over eftermiddagen vil der komme de højeste temperaturer, det bliver op til 14 grader, siger han.
Omskifteligt vejr
Inden det bliver lørdag, skal vi først igennem fredagen, og her vil et lavtryk fra England sende skyer over landet, og med skyerne følger forårsregnen, der vil falde indtil i nat.
Dog vil skyerne stadig dække himlen, og der er mulighed for, at de vil hænge over Lolland og Falster helt til lørdag.
- Lørdag formiddag vil skyer stadig genere, inden vi skal have en svag koldfront til at passere, siger Hans Peter Wandler.
Koldfronten overtages af sol, og Hans Peter Wandler forventer, at vi i hvert fald vil opleve aftensol.
Når det bliver søndag kan vi også forvente, at Lolland og Falster bliver lyst op, særligt om morgenen og hen ad formiddagen vil stå på himlen, men om aftenen vil skyerne dække den til.
Det bliver lidt koldere end om lørdagen, mellem syv og ti grader.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde