Yngre Læger kalder på bedre sikkerhed på hospitalerne
Modelfoto Foto: Anders Brohus, arkivfoto
Anders Brohus, arkivfoto
Øget tidspres på hospitalerne kan være en medvirkende faktor til, at der er flere tilfælde af vold mod læger.
Lægerne har travlt, patienterne hober sig op, og de er indlagt kort tid.
Det kan gøre lunten kort og resultere i trusler eller vold fra patienterne, mener formanden for Yngre Læger, Camilla Rathcke.
En undersøgelse, som foreningen selv har udført, viser, at stadig flere læger har voldelige oplevelser, når de er på arbejde.
Næsten 45 procent af de knap 3000 læger, der har deltaget i undersøgelsen, svarer, at de inden for de seneste fem år har været udsat for vold og/eller trusler. 10 procent af dem har oplevet vold.
- På hospitalet arbejder man hurtigt, der er mange patienter, og indlæggelsestiden er efterhånden kort. Samtidig forventer patienterne og de pårørende helt naturligt ordentlig information og kommer selv med en viden, de har spørgsmål til, siger Camilla Ratchke.
- Og når nogle gerne vil have tid til dialog og samtale sammenholdt med travle læger, så kan det være en udløsende faktor til, at nogle bliver truet eller overfaldet, siger hun.
Og hvor det modsat tidligere ikke kun drejer sig om overgreb i akutmodtagelsen eller i psykiatrien, men på afdelingerne, hvor patienterne er indlagt, bør der gøres noget for sikkerheden, mener lægeformanden.
- I psykiatrien har man taget sine forholdsregler med overfaldsalarmer og overvejet, hvordan rummene er indrettet sikkerhedsmæssigt. Det tror jeg desværre også, vi er nødt til at overveje i vores somatiske væsen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde