Annonce
Lolland Falster 2020

Landbruget skal fokusere mere på kvalitet

Kasper Roug (S), folketingsmedlem fra Lolland, er blandt andet næstformand for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalget og medlem af Udvalget for Landdistrikter og Øer. Foto: Ingrid Riis

Folketingsmedlem Kasper Roug (S) giver sit syn på fremtidens landbrug på Lolland-Falster.

LOLLAND-FALSTER Folketidende sætter i denne tid det lange lys på og kigger fremad i forhold til, hvordan 2020'erne vil udvikle sig på Lolland-Falster på en række områder - i disse dage gælder det landbruget, som jo historisk set har fyldt rigtig meget på Lolland-Falster.

Vi har derfor hørt en række politikere med tilknytning til lokalområdet, hvordan de ser på fremtidens landbrug på Lolland-Falster.

I dag Kasper Roug (S), folketingsmedlem fra Lolland, valgt i Sjællands Storkreds.

Han er blandt andet næstformand for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalget og medlem af Udvalget for Landdistrikter og Øer.

Hvordan ser du på fremtiden for landbruget på Lolland-Falster?

- Jeg ser to spor for fremtidens landbrug på Lolland-Falster. Jeg ser et stort landbrug domineret af kapitalfonde og konventionelle landmænd, som skal have så meget ud af jorden som muligt. Og så ser jeg et andet spor, der fokuserer på kvalitet, storytelling, økologi og smag, som forbrugerne efterspørger. Så jeg tror, vi får et todelt landbrug med konventionelt landbrug på den ene side og et kvalitetsdrevet landbrug på den anden side.

- Konventionelle landmænd vil blive udfordret af nye klimatiltag. Lige nu taler vi om lavbundsjorde og pesticider, og fra EU's side er der lagt i støbeskeen til, at flere pesticider skal forbydes.

Hvordan ser du gerne landbruget på Lolland-Falster udvikle sig de næste 10 år?

- Jeg synes, vi skal fokusere på kvalitet og bruge jorden til gavn for alle, så almindelige mennesker kan komme ud og se marker og skove. Der er mange arbejdspladser i den type landbrug. Der er ikke længere mange arbejdspladser i et højeffektivt landbrug. Du skal næsten have over 100 hektar for at kunne leve af det, og der sker en stigende automatisering. Der synes jeg, vi skal fokusere på kvalitet og arbejdspladser.

Landbruget har en gennemsnitsalder på 57 år, og der er et stort efterslæb på at få foretaget generationsskifter. Hvordan får vi flere til at gennemføre generationsskiftet?

- Jeg synes, at det er op til landmændene og deres familier, hvordan de bedst muligt får foretaget et generationsskifte. Det kunne være rart, hvis man i forbindelse med generationsskiftet kunne fokusere på kvalitet, så de unge bliver opmærksomme på klimaaftrykket og CO2-udledningen.

Nogle landmænd vil mene, at arveafgiften er en hæmsko for generationsskiftet?

- Helt almindelige mennesker får en indtægt, som de betaler skat af. På samme måde med arveafgiften, her får næste generation store værdier forærende. Det er et godt liberalt princip, at de, der arbejder hårdt, får goderne.

Hvordan får vi landbruget til aktivt at bidrage til, at Danmark skal reducere sin CO2-udledning med 70 procent inden 2030?

- Det skal vi gøre ved jordfordeling og ved udtagning af lavbundsjorde, hvor landmanden får en kompensation for det.

I Danmark har vi en liberal landbrugslov, og de seneste år er flere udenlandske investorer begyndt at opkøbe landbrugsjord på Lolland-Falster. Hvad er dit syn på det?

- Jeg er ikke imponeret over, at store investeringsselskaber investerer i vores landbrug. Jeg så hellere, at der blev investeret i kvalitet i landbruget og dermed også i flere arbejdspladser. Udenlandske investorer vil gerne drive det så billigt og effektivt som muligt. Prisen på fødevarer vil selvfølgelig falde, men presset på miljøet og klimaet vil stige.

Hvor vigtig er landbrugets rolle i forhold til at holde liv i landdistrikterne?

- Landbruget spiller en vigtig økonomisk rolle i landdistrikterne og har også en stor kulturhistorisk værdi. Landbruget er jo noget, vi alle identificerer os med. Lige på Lolland-Falster er vigtigheden af landbrugets rolle faldende, fordi der hele tiden bliver færre arbejdspladser.

Sukkerfabrikkerne risikerer at lukke på grund af nye emissionskrav fra 2022 og ønsker adgang til gasnettet, og der arbejdes på oprettelse af to biogasanlæg på Lolland-Falster. Hvad er dit syn på det?

- Jeg er positivt stemt for, at vi skal have biogasanlæg, og det er vigtigt, at vi holder liv i sukkerfabrikkerne, og at vi på Lolland-Falster har nogle produktionsarbejdspladser. Jeg ser bestemt også gerne en gasledning til Lolland-Falster, og der er også positive røster omkring det, også fra regeringens side.

  • Kasper Roug (S), folketingsmedlem fra Lolland, er blandt andet næstformand for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalget og medlem af Udvalget for Landdistrikter og Øer. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Annonce
Annonce
112

Biologisk far til afdød pige: - Det virker meningsløst

Erhverv

22-årige Frederik efter første uge som købmand: - Det er kommet bag på mig

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

112

Efterlyst for voldsom forbrydelse: Anholdt ved færgen

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

112

Den ene blev kørt på sygehuset - den anden på politistationen

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for

Indland

Retsformand til nævninger: Glem hvad I har hørt i medierne om Mia-sagen

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

Lolland

Anne Marie og Victors drøm er brast: Det er med blødende hjerter

Vejret

Fem flotte dage: Sol fra skyfri himmel

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Ekskluderet efter penge-strid: De "skader klubbens omdømme"

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Særlig festival

Carl-Johan er medskaber af særlig festival: - Det var en stor sejr for mig

Guldborgsund

Klaus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling