Da en mishandlet mand i 2003 blev fundet vaklende omkring på Lolland, blev det begyndelsen på en storstilet efterforskning, der nu har sendt en 34-årig narkohandler 10 år i fængsel.
Det viste sig, at den mishandlede mand gennem flere dage have været tilbageholdt på en landejendom ved landsbyen Dannemare, hvor han blev pint og ydmyget. For som det senere kom frem, ville hans bødler presse ham til at rejse penge her og nu gennem falske check som erstatning for en narkohandel, der var gået skævt.
De øvrige mistænkte blev under retssagen idømt op til ni års fængsel for deres rolle i henholdsvis mishandlingen og narkohandlen.
Men en mand manglede, den nu 34-årige Henrik Lunk. Blandt dem, der allerede tidligere var dømt i sagen, var både hans far og bror, men han nåede selv at flygte til Thailand. I juli 2004 blev han anholdt af det thailandske politi, og mens han sad fængslet i Bangkok, strittede han imod en udlevering til Danmark.
Først i marts i år kom han hjem til den regning, der ventede ham ved det danske retsvæsen.
Nu har Retten i Glostrup dømt for at have handlet fem kilo kokain, 60 kilo hash, halvandet kilo amfetamin og 20.000 ecstasypiller. Dertil kommer et mislykket forsøg på at smugle yderligere 200 kilo hash ind i landet.
Lunk selv har valgt at overveje, om dommen skal ankes.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker