10 måneders fængsel for mishandling
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
En 49-årig mand fra Sydlolland blev onsdag idømt 10 måneders ubetinget fængsel for gennem 20 år at have begået vold og mishandling af sine fire biologiske børn og tre stedbørn.
SYDLOLLAND Retten i Nykøbing idømte onsdag eftermiddag en 49-årig mand fra Sydlolland 10 måneders ubetinget fængsel for vold og mishandling af børn.
Anklageskriftet indeholdt anklager om syv forskellige forhold af børnemishandling.
Heraf blev den 49-årige mand dømt for fem forhold af børnemishandling og to forhold af vold mod børn.
Manden modtog dommen.
- Det er en meget trist sag, der forhåbentlig nu er afsluttet for børnene, fortæller anklager i sagen Siw Olsen.
Den 49-årige stod anklaget for at have mishandlet sine tre stedbørn og fire egne børn gennem en længere årrække.
Begyndende tilbage i 1998 mod det ældste af sine stedbørn.
"Det er altid voldsomt, når det er vold mod børn, der er begået af den voksne, der har haft ansvaret for børnene"
Anklager Siw Olsen
Systematisk vold
Alle anklagerne lød på gentagen og systematisk vold mod børnene, med slag og spark i ansigtet og på kroppen.
Den dømte har ofte råbt og skreget af børnene. I flere tilfælde har manden kastet børnene blandt andet ind i borde og døre.
I et tilfælde har den 49-årige også brugt en kniv til at skære en ridse i et af børnene.
Volden begyndte for 20 år siden mod det ældste stedbarn og er fortsat til februar i år mod mandens tre yngste egne børn.
Den ældste anklage, der dækkede en årrække fra 1998 til 2008, blev dog frafaldet på grund af forældelse.
Alle syv børn har været udsat for at blive slået og sparket flere gange om ugen.
Vold og mishandlinger har i de fleste tilfælde fundet sted i overværelse af en eller flere søskende.
Børnene er blevet slået med flad hånd eller knyttede hænder og har ofte haft blå mærker og til tider andre fysiske skader.
De syv børn er blevet sparket og nogle gange slået med ting, som den dømte har haft i hånden.
Volden mod børnene er for alle syvs vedkommende sket gennem flere år.
Vold mod etårig
For det yngste barn er volden begyndt allerede, da barnet var et år gammel.
For de tre yngste børn er volden fortsat indtil februar i år.
Nogle af børnene var til stede i Retten i Nykøbing og overværede retssagen og dommen mod deres far/stedfar.
I de fem tilfælde, hvor den 49-årige mand blev dømt for mishandling af børn, blev hvert af de fem børn tilkendt en mindre erstatning for tort.
Sagen er umiddelbart slut nu, men sager om børnemishandling gør altid indtryk, også hos anklagemyndigheden.
- Det er altid voldsomt, når det er vold mod børn, der er begået af den voksne, der har haft ansvaret for børnene, mener Siw Olsen.
Børnene er i dag mellem 4 og 28 år gamle.
rav
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde